Mødet for den mindre gruppe, der skal have det specielt godt. Det kan også være en samarbejdspartner, der skal kræses for og som kun skal have det bedste af det bedste? Så kan vi sammen skrue på knapperne, så der kun tilbydes det ypperste. Det gælder de rigtigt gode vine, den lækre gourmetmad og andre ønsker du måtte have. Om det så er en personlig træner, sejllads, jagt eller noget helt fjerde.
Samtidig får I selvfølgelig arbejdsro, diskretion og muligheden for at trække jer tilbage og tale uforstyrret.
Eksempler og idéer til aktiviteter under mødet:
- Havkajak med instruktør - et forfriskende men også udfordrende afbræk i mødedagen hvor der skal stilles skarpt på balancen, fysikken og koordinationsevnen. Der lægges fra kaj lige uden for døren og der lægges godt op til en sansefyldt aften med 3-5 retters menu evt. serveret i jeres eget private ”dining room”.
- Golf i parken – en afslappende runde på de 9 huller inden middagen
- Golf med instruktør på den nærliggende golfbane
- Champagnesmagning før middagen
- Match-race v. Fænøsund
- 3-5 retters sansemenu lavet af bæredygtige og lokale sæsonråvarer suppleret med en karakterfyldt vinmenu tilpasset det enkelte arrangement.
- Opgraderede værelser
Priser forhandles særskilt