|
|
Hos Sinatur kæmper vi for klimaet, som er et stort fokusområde for os. Vi tager medansvar for bæredygtig udvikling, og derfor har vi udarbejdet en klimaplan for vores hoteller.
Allerede i dag får vi dækket en del af vores energibehov via vedvarende energikilder. Vi har bl.a. en 600 kW vindmølle, to solvarmeanlæg, et pillefyr og et anlæg til fyring med træflis. Det betyder i sig selv en reduktion på godt 500 tons CO2 pr. år, svarende til omkring 30 % af den CO2-udledning, hotellerne ville have haft uden denne vedvarende energi.
Vi arbejder løbende med energibesparende foranstaltninger, såvel i forhold til adfærd som tekniske forbedringer, såsom styring af belysning, effektivisering af ventilation, ny og bedre varmeautomatik og apparater med lavt energiforbrug.
Sådan når vi vores mål
Ansvaret for den daglige energistyring ligger på hvert enkelt hotel, der har udpeget en teknisk ansvarlig til at sikre, at klimaplanens mål nås. Det er nemlig vigtigt at holde løbende øje med, hvor meget energi der forbruges, og hvad energien bruges til.
Først når energiforbruget er registreret og kortlagt, kan vi se hvilken vej forbruget går og herfra overveje energibesparende tiltag. Herefter ligger den store opgave, det er at få gennemført de energibesparende tiltag, rettet fejl og sikre ændret adfærd, så vi undgår uhensigtsmæssig eller overflødig brug af energi.
Bæredygtigt nåletræsflis - ved træflisfyret på Hotel Skarrildhus
Det gør vi
- Indkøb
Hver gang, der købes nyt, tager vi hensyn til miljøbelastningen. Det strækker sig lige fra energimærkede produkter, der som udgangspunkt skal være A-mærkede, til køkkenets indkøb af råvarer, der så vidt muligt skal være aktuelle for årstiden og gerne lokalt producerede, så transporten minimeres.
- Drift og vedligehold
Vi har udarbejdet kortfattede og tydelige vejledninger til alle servicemedarbejdere og fast tilknyttede håndværkere. Vejledningerne fastsætter retningslinjer for udskiftninger, reparationer mm., der har konsekvens for det fremtidige energiforbrug. Desuden samler Sinatur de energiansvarlige servicemedarbejdere fra de seks hoteller til årlige ErFA-træf, hvor udvikling i forbrug, besparelsesmuligheder samt drift og vedligehold drøftes.
- Adfærd
Et andet vigtigt element er medarbejdernes adfærd. Husker vi at slukke lyset efter os? Slukker vi for ventilationen, når et møde er slut? Vi har udarbejdet ”10 gode råd” til de ansatte, som skal supplere de gode råd, Elsparefonden allerede har opstillet.
- Energibesparelser
Energibesparende foranstaltninger, herunder ikke mindst elbesparelser, vil få en særlig plads i de kommende års arbejde med at reducere CO2-udledningen. Det gælder også ved ombygning eller nybygning, hvor energi så vidt muligt tænkes ind i byggeriets form og funktion.
- Vedvarende energi
Sinaturs høje andel af vedvarende energi skal udbygges yderligere, med fokus på bl.a. konvertering af olieforbrug, eller ved øget anvendelse af solenergi.
Du kan læse meget mere om vores mål og metoder i vores miljøfolder - eller ved at downloade hele Sinaturs Klimaplan
|
|