I 2012 vil Sinatur satse endnu stærkere på vores gastronomiske profil, der tager udgangspunkt i det nordiske og lokale bæredygtige og økologiske køkken. De tanker spiller godt sammen med vores grundlæggende værdier om at ville skåne natur og miljø og dermed yde vores bidrag til at klimabelastningen reduceres.
Vores fokus på klima og miljø forsætter i 2012 - her i form af den gastronomiske profil - giver i tillæg større gæsteoplevelser og -tilfredshed. Og vi tror på at vi kan blive endnu bedre. Vi har en defineret ambition om at få endnu mere kvalitet i vores gastronomi og få implementeret et endnu klarere og mere ensartet gastronomisk koncept på alle vores hoteller. Et Sinatur koncept, et kvalitetsstempel.
Vi har søgt inspiration og sparring hos en af Danmarks største ambassadører for det nordiske køkken - og ikke mindst hos en som deler vores grundlæggende værdier, nemlig Claus Meyer. I løbet af 2012 vil vi i samarbejde med ham og hans dygtige team arbejde tæt sammen omkring videreudviklingen af vores gastronomiske profil, der byder på sund, nærende og nordisk mad, med et markant afsæt i i lokal nærhed, økologi og bæredygtighed.
De første skridt i projektet er taget: allerede nu har vi hver uge et tema, med fokus på bestemte og og udvalgte råvarer, når de er bedst. Dermed får vores kunder ved hvert besøg årstidens bedste mad med den bedste smag.
Læs meget mere om vores gastronomiske profil og se vores mange lækre temauger med fokus på årstidens bedste mad.