En kæde af 6 hoteller de
smukkeste steder i Danmark

Sinatur hoteller:

 

Det nordiske køkken har udviklet sig enormt i de seneste år, blandt andet takket være den danske og verdenskendte restaurant NOMA.
 

Men det moderne nordiske køkken er andet og mere end dyr gourmetmad. Faktisk kan selv små ændringer i vores egen daglige kost gøre os sundere - og forlænge vores levetid.
 

Det viser bl.a. en stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som også peger på at specielt seks nordiske fødevaregrupper har en positiv effekt - nemlig rugbrød, fisk, kål, havregryn, rodfrugter og frugt som æbler og pærer.
 

Sådan skal du spise for at leve længere:

Spis dagligt minimum Mænd Kvinder
Fisk 41 gram 35 gram
Kål 15 gram 16 gram
Æbler og pærer 56 gram 71 gram
Rodfrugter 16 gram 29 gram
Rugbrød 63 gram 63 gram
Havregryn 21 gram 21 gram


Kosten her er rigt repræsenteret i menuerne på vores 6 hoteller - specielt her i det sene efterår, hvor alle rodfrugter og kål kommer til deres ret. Gulerødderne, sellerien, rødbederne og alle de andre rodfrugter er fyldt af smag og saftighed, og passer perfekt til god rustik og robust mad, der kan ruste os til den kolde vinter. Også torskefiskene (kulmule, kuller, og.lign.) har god smag på denne årstid, og dem bruger vi flittigt sammen med fisk som torsk og havtaske. Vi bager også hver dag vores eget brød - både rugbrød og groft hvedebrød.

Vores kulinariske profil er udviklet i samarbejde med Meyers Madhus - som også har en finger med i spillet på NOMA. Du kan læse meget mere om vores gastronomi og tanker om det nordiske køkken her.
Også godt for miljøet
En anden god grund til at vi tænker nordisk i køkkenet, er at det ikke kun er sundt for os mennesker – men også for miljøet.
Ved at bruge bæredygtige råvarer fra lokalområdet sparer vi nemlig stort på Co2-udledningen – ligesom vi gør det når skærer ned på kødforbruget. Produktionen af animalske produkter er forbundet med en høj udledning af CO2, og derfor vil grøntsager og andre vegetabilske produkter være mindre miljøbelastende. Det er vigtigt for os, da vi i Sinatur er meget optaget af hvad vi kan gøre for klimaet og miljøet - bl.a. har vi en af hotelbranchens mest ambitiøse klimaplaner.
 
Tilmelding til nyhedsbrev
* skal udfyldes
Hvilket nyhedsbrev vil du modtage?