|
|
To af Sinaturs kokke blandt top 3 i Danmark
For 8. Gang blev den nationale konkurrence IACC Copper Skillet afviklet, og Sinatur havde hele to kokke med blandt de tre bedste.
Tillykke til Jacob Emil Poulsen, Sinatur Hotel Haraldskær for den flotte 2. Plads, og til Henrik Hansen, Sinatur Gl. Avernæs for den flotte 3. Plads. Næste år tager vi guldet!
Hos Sinatur vil vi give vores besøgende det bedste af det bedste. Vi har lagt et stort stykke arbejde i at fastlægge vores gastronomiske profil og tage stilling til vores holdninger og krav til råvarer, smag, bæredygtighed og sundhed. Vi er stolte af den mad vi serverer, og vores fælles linje og ihærdige arbejde med uddannelse og menuerne skinner tydeligt igennem i de resultater vi har opnået igennem det seneste år.
Emil og Henrik glæder sig til at dele de fantastiske menuer med jer. Så må I bedømme hvor guldet ligger.
|