https://www.sinatur.dk/medarbejderkampagne/moed-restaurant-og-koekkenchef-simone-falk-der-er-stolt-over-at-kunne-drive-hotel-med-god-samvittighed-over-for-naturen/
Book nu

Mød restaurant- og køkkenchef Simone Falk - der er stolt over at kunne drive hotel med god samvittighed over for naturen


Simones job er, at sørge for glade gæster og glade kollegaer. Det har det været siden hun som 16-årig begyndte som kokkeelev. Siden blev hun udlært tjener og stille og roligt har hun arbejdet sig op. Nu ti år senere er hun chef for både køkken og restaurant. Men selvom hun har avanceret hurtigt, har hun hele tiden følt sig tryg, for hvert skridt hun har taget, har hun fået mulighed for at udvikle sine kompetencer. 


Hvorfor arbejder du i Sinatur? 
“Det gør jeg, fordi jeg kendte køkkenchefen og blev anbefalet at søge ind som elev og så holdt jeg ved.” 


Hvad er det bedste ved at være en del af Sinatur? 
“Det er, at jeg kender værdierne og hvad vi står for. Sinatur er min anden familie. Det er en tryg arbejdsplads med et sundt miljø, hvor man bliver set og hørt uanset om man er elev eller leder. Og så er det blevet en hotelkæde, som har holdninger og tør tage ansvar. Det er en super værdi. Vi bliver set og hørt og gæsterne ved, hvem vi er. Det giver stolthed.”

Hvad betyder det for dig, at Sinatur arbejder med at blive en mere bæredygtig og ansvarlig hotelkæde? 
“Det betyder, at vi sammen kan passe på naturen og at vi tager ansvar. Vi er firstmovers og kan være med til at sikre, at der er en ren natur for fremtiden.” 


Hvad betyder naturen for dig? 
“Den har charme og den giver energi. Naturen er liv. Den kan give ro til en travl hverdag. Jeg sejler meget og bruger naturen til at plukke spiselige bær og urter. Og så er naturen lig med leg. Jeg har en søn, som elsker at kravle i træer i skoven og bade.” 


Er du glad når, når du går på arbejde? 
“Ja, jeg er glad hver dag. Jeg er meget glad for at være på Sinatur. Mit job byder på både udfordringer og succeser, men jeg føler mig godt klædt på til mit job. Jeg har hele vejen igennem fået de rigtige kurser og uddannelser - også nu som leder.” 


Hvad er du blevet mest overrasket over, mens du har arbejdet hos Sinatur? 
“Jeg har været på lidt af en rejse i de år, hvor jeg har været en del af Sinatur. Jeg er overrasket over, at det er lykkedes at vende forretningen og at vi nu kan drive hotel med god samvittighed og på naturens præmisser.” 


Hvis du skal anbefale Sinatur til andre, hvad vil du så fremhæve? 
“Så vil jeg fremhæve sammenholdet, at det er en arbejdsplads med fokus på bæredygtighed, at der er mulighed for udvikling, at vi er firstmovers og godt tør tage nogle beslutninger. Jeg vil også fremhæve at alle seks hoteller ligger i naturskønne omgivelser og endeligt vores høje niveau på gastronomi og service.”