Menu
Booking af møder og konferencer
9719 6233
9719 6233
Ønsker du at mærke stemningen og se hotellet med egne øjne, før du beslutter dig, er du velkommen til at kontakte os for en rundvisning.
Booking af ophold for privat
Book dit ophold nu
Om restauranten

Restaurant Skarrildhus

På Skarrildhus er vores stærkeste kort vores smukke omgivelser. Det samme gælder næsten for restauranten på Skarrildhus, hvor smagen dog altid er i højsædet. Her kan vi tilbyde god mad og rustik hygge i smukke, historiske rammer. Med vores brolagte gård som bagtæppe serverer vi i restauranten på Skarrildhus det bedste, den jyske hede kan frembringe. I de varme måneder kan du spise på brostenene, blandt blomster og bøgetræer, mens du om vinteren kan nyde gårdens buldrende bål i ro og mag bag ruderne.

Priser

Sæsonmenu

2 retter    kr.    275,00 pr. person
3 retter    kr.    360,00 pr. person
4 retter    kr.    395,00 pr. person
5 retter    kr.    455,00 pr. person

Vinmenu

2 glas        kr.    235,00 pr. person
3 glas        kr.    285,00 pr. person
4 glas        kr     395,00 pr. person
5 glas        kr     435,00 pr. person

Menu

Endelig er foråret kommet. Haven, marken og skoven spirer. 

Forårsmenu

Råvarerne

Råvarerne er friske, i sæson og helst økologiske, og vores kokke har en forkærlighed for lokale råvarer. Vi har et bronzemærke i økologi, og vi bruger økologi, når vi kan. Vi tror på, vi får de bedste råvarer, når de er frembragt så naturligt som muligt, og når det har taget den tid, det skal tage at dyrke dem ordentligt. Vi arbejder dagligt ud fra en tanke om bæredygtighed, så vi styrer udenom madspild og import af eksotiske råvarer.

Den jyske hede på tallerkenen

Vi handler lokalt, fordi det knytter os til maden. Vi ved, hvor råvarerne kommer fra, og hvad der gør dem til noget særligt. Det giver os en masse ekstra arbejde, og vi kan aldrig være sikre på, hvad vi kan få. Men det, vi kan få, er noget ganske særligt - og derfor er det nogle ganske særlig retter, der forlader vores køkken. Det vil vi aldrig undvære.

Det bedste egnen kan tilbyde

Vi er på fornavn med vores leverandører, og det giver nærvær. Et nærvær, vi omsætter til måltider og oplevelser, du kun kan få på Skarrildhus lige netop dén dag, du besøger os - hvad end du er hotelgæst, til fest eller konferencegæst - eller du er kommet for at smage på egnen.

For vores kokke er arbejdspladsen ikke begrænset til køkkenets fire vægge. Hele området er i brug, for det er hér, vores særpræg og særlige kvaliteter skal findes. Vores kokke er derfor flittige gæster i haven, i skoven, på heden, i stalden og på marken, så vi altid har det bedste, egnen kan tilbyde, på menuen.

Tæt forbindelse til råvarerne

Om så det drejer sig om vilde svampe, vores honning fra egne bistader, urter fra skovbunden, vores egen øl, frisk grønt fra haven eller velhængte udskæringer, der skal med hjem til køkkenet og have den sidste kærlighed, inden det bliver nydt i restauranten. Maden er levende, inden vi forarbejder den, og det er vigtigt, vi aldrig glemmer forbindelsen til råvarerne. Vilde råvarer og egen avl er noget ganske særligt at få lov til at arbejde med som kok, og vi er taknemmelige for at have muligheden.

Besøg os på Skarrildhus

Vi glæder os til at give dig en oplevelse, du aldrig glemmer - og vi aldrig kan genskabe. Bestil gerne bord, hvis du vil være sikker på at få plads på en helt enestående restaurant i Midtjylland. Vi ligger 20 minutter fra Herning, 45 minutter fra Vejle og godt en time fra Aarhus.

Åbningstider
Frokost 12-14
Aften 18-20

Morgenmad
Man-fre 07-09.30
Lørdag 07.30-10.00

Søndag 07.30-10.30

Kontakt restauranten
9719 6233

Elite smileyØkologimærket