Book nu

Følelsen af at spise ude, selvom du er hjemme

Take-away på Skarrildhus


Du kan sagtens sætte tænderne i helt særlig gastronomi, selvom du bestiller mad til at tage med hjem. På Skarrildhus disker vi nemlig op med et væld af lækre, lokale retter, der kan bidrage til en god aften indenfor hjemmets fire vægge. Her har kompromisløse kokke kreeret gourmetretter som take-away til det heldige Herning-område. Så bestil her på siden, og få følelse af at spise ude, selvom du er hjemme. 

Nyd en menu til hele aftenen

Skal hverdagen gøres endnu mere festlig? Eller vil I rigtig kræse om jeres weekendgæster? Så snup en helaftensmenu fra Skarrildhus. Her har vi hentet frisk fisk fra vores lokale fiskemand, som vi serverer med skrap peberrod, knasende glaskål, sødmefuld yoghurt og saltet tang. Og det var bare forretten. Efterfølgende vil du nemlig kunne sætte tænderne i de sprøde og saftige Rokkedahl kyllinger, som akkompagneres med bondemandens friske ’nu og her’-grønt. 

For at fuldende smagsoplevelsen har vi sørget for nye, jyske kartofler, der varmer ganen og fylder maven, mens kantarelcremens bløde konsistens og nøddeagtige smag sender dine smagsløg mod himlen. Menuen tager, som navnet antyder, en hel aften at spise, og af den grund skal den også sluttes af med manér. Derfor får I hjemmelavede småkager med friske, danske æbler og intens chokolade. Den sødmefulde afslutning toppes med aromatisk og ekstra sød kørvel, som binder en sløjfe på en skøn aften. 

Pris pr. person for 3 retter 249,-..Skal bestilles til minimum 4 personer. 

Book din menu her

 

Den grønne menu

Smag på det hjemmebagte, lune brød fra vores stenovne samt det krydrede dyppelse og det søde smør, som følger med den lækre forret i den grønne menu. Her får du nemlig en sød rødbedetatar med bidsk peberrod samt glaskål, yoghurt og tang. Efterfølgende fylder de cremede bygperler din mund, mens bløde svampe, oste med salte krystaller og søde, karamelliserede løg bidrager til et samlet og himmelsk sanseindtryk.

Ovenpå hovedrettens fyldige smage slutter den grønne menu af med små, hjemmebagte småkager samt friske, danske æbler. Det hele toppes selvfølgelig med sødmefuld chokolade og appetitvækkende kørvel, som sprødt indkapsler den søde dessert. 

Pris pr. person for 3 retter 249,-..Skal bestilles til minimum 4 personer. 

Bestil din menu her

Vores tapasinspirerede menu med alt det gode fra de lokale

Som et alternativ til de to ovenstående menuer kan du også vælge menuen "småt og godt fra de lokale", som er en tapasinspireret menu med flere små retter, der trods navnet nok skal gøre dig godt mæt. Her kan du smage på Herning og omegn, støtte de lokale forretninger og få en ganske personlig smagsoplevelse. Her kombinerer vi nemlig sødt med salt, fast med cremet og mad med gourmet. Prøv blandt andet den fløjlsbløde rejetatar fra fiskemanden, der smelter på tungen, sammen med knasende chips, selleri og milde græskarstykker. Eller hvad med at sætte tænderne i vores personlige udvalg fra skovbunden, som består af korn, svampe, rygeost, malt og blade?

Vi har også været forbi Øko Gårdene og Friland, hvor vi har samlet sprød Skjernenge skinke og braiseret gris samt friske jordskokker, rødder og diverse grønt. Det hele toppes med Elmegaardens fantastiske og krydrede oste samt deres hjemmelavede hybenmarmelade. Og så har vi selvfølgelig også nogle af Danmarks skønneste æbler, som vi synes, I skal smage sammen med vores lækre kvalitetschokolade.

Pris pr. person 269,-..Skal bestilles til minimum 4 personer. 

Bestil din menu her

 

Prøv et personligt tillæg

Hos Skarrildhus kender vi godt det, når maden smager så fantastisk, at man ikke kan stoppe. Og hvorfor skulle man også det? Derfor har vi lavet nogle ekstra, små retter, som du kan købe med til din hovedmenu. Skal du derfor have en ekstra forret eller en mellemret, der holder smagsløgene i gang? Så kan du blandt andet prøve de knasende snacks eller vores personlige udvalg af danske oste. Du kan også tilvælge en fyldige jomfruhummersuppe, røget krondyr fra Klosterheden og cremede jordskokker med sprøde pommes frites.

Priser fra 45,- pr. person.

 

Sådan bestiller du din take-away

Lad gastronomi i verdensklasse indtage dit hjem, og bestil din take-away fra Skarrildhus. Her skal du blot afhente maden i receptionen – så sørger vi for tilberedning, pakning, gode vejledninger og bæredygtige emballager.

Sådan gør du:

- Vælg den menu, der får dine tænder til at løbe i vand og foretag din booking via nedenstående link.
- Når du har foretaget din bestilling, modtager du et "værdibevis" på mail, som du skal medbringe, når du henter din mad. 
- Herefter skal du ringe til Skarrildhus på 97196233 for at bestille maden til den dag, du ønsker det. 
- Menuerne kan afhentes mandag-lørdag fra kl. 14.00-17.00.
- Maden skal bestilles telefonist senest kl. 16 dagen før, du ønsker at afhente.

Beliggenhed på kortet

Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference er beliggende midt på den jyske hede i Kibæk med blot 20 minutters kørsel til Herning.