Book nu

Energy & Flow weekend

Fredag d. 18/10 til søndag d. 20/10

Er du klar til en weekend med fokus på dig selv og din krop? 
En weekend, hvor vi sammen stiller skarpt på næring til krop, sind og sjæl gennem bevægelse og sund mad. 

I løbet af weekenden skal vi blandt andet se nærmere på yin og yang bevægelsen i livet, og hvordan vi kan veksle mellem de to. Samtidig har vi fokus på nydelse, skønhed og inspiration og på at få dig til at koble helt af og glemme alt om hverdagens stress og jag. 
Vi har allieret os med en række eksperter på området, der alle vil bidrage til, at du får en helt særlig weekend med et fantastisk udbytte. 

Fælles løb, funktionel træning, mindfulness, yoga og flere spændende foredrag er bare nogle af de ting, du kan glæde dig til at opleve, når vi inviterer indenfor til en weekend med dig i centrum. 
Det hele foregår i fantastiske rammer på Storebælt, der ligger i strandkanten i Nyborg og giver gode muligheder for, at vi kan inddrage den smukke natur omkring os i weekendens program. 


En weekend med dig i fokus

I samarbejde med fitness-eksperterne, Sophia og Victor, der er indehavere af Energy & Flow Academy i Odense, har vi arrangeret en hel weekend med fokus på dig, din krop og sjæl. 

I modsætning til de mere gængse træningscentre har Sophia og Victor fokus på det hele menneske - både krop, sind og sjæl. De tror på, at det er samspillet mellem de tre dele, der skaber positive forandringer og virkelig gør en forskel. 

Det kan du glæde dig til

Weekendens program


I samarbejde med Victor og Sophia fra Energy & Flow Academy i Odense har vi tilrettelagt et program fuld af spændende aktiviteter og lækker mad.
Ind imellem de aktiviteter, der er listet i programmet nedenfor, vil der i hele weekenden være mulighed for at besøge en sansehytte, som vi får stillet op nede på stranden. En tur i sansehytten minder meget om saunagus, og er en fantastisk og selvfølgelig meget sanserig oplevelse. Sansehytten vil være tilgængelig fra tidlig morgen til aften.
 
Vær opmærksom på, at der enkelte steder kører to aktiviteter på samme tid. Her skal du vælge, hvilken du vil deltage i.
 

Fredag den 18. oktober


Fra kl. 14.00: Tjek ind på værelser og udlevering af goodiebag, der bl.a. indeholder en bæredygtig trænings t-shirt, sunde snacks og Ayoola kaffe
Kl. 16.30-18-30: Velkomst, præsentation og foredrag med Victor og Sophia
Kl. 19.00-20.30: Grøn og økologisk aftenbuffet - herunder kort intro af bæredygtigt sportstøj
Kl. 21.00: Bål på stranden – Be mindful (afspænding af hele kroppen og sind)         

Lørdag d. 19. oktober


Kl. 07.00-08.30: Gåtur og funktionel træning på stranden med Victor eller  morgen-yoga på stranden med Sophia.Vi slutter af med en tur i havet
Kl. 08.30: Grøn og økologisk morgenbuffet
Kl. 10.30-12.30: Foredrag med Victor og Sofia
Kl. 12.30-13.30: Grøn og økologisk frokostbuffet
Kl. 13.30-15.00: 6-directions træning med Nicolas Förderer
Kl. 16.00-18.00: Yin Yoga med Kristine Marie Rost eller TRX med Kim Grandahl Papsø
Kl. 19.00-20.30: Grøn og økologisk aftenbuffet
Kl. 21.00: Dans dig glad: Afro-latin-dance-moves med Victor

Søndag d. 20. oktober:


Kl. 07.00-08.30: Gåtur og funktionel træning på stranden med Victor eller  morgen-yoga på stranden med Sophia. Vi slutter af med et havbad
Kl. 08.30: Grøn og økologisk morgenbuffet
Kl. 10.00-11.30: Fælles afslutning og overraskelse
Kl. 12.00: Tak for denne gang – alle får udleveret en to-go pose med hjemmelavede sandwich og kildevand til hjemturen

       

Priser og booking

Pris pr. person i delt dobbeltværelse: 2.425,-
Pris pr. person i enkeltværelse: 2.625,-
Pris pr. person u. overnatning, men m. morgenmad: 1.995,-

Prisen inkluderer al forplejning (ex. drikkevarer til måltiderne), overnatning, adgang til det fulde træningsprogram samt spændende foredrag og goodiebag ved ankomst. Det eneste, du skal medbringe er træningstøj og drikkedunk, så sørger vi for alt andet. Vi har selvfølgelig også tøfler og morgenkåbe klar til dig.

Vil du vide mere om arrangementet, kan du følge med i vores Facebook-begivenhed, hvor vi præsenterer de forskellige undervisere, fortæller mere om aktiviteterne og meget mere. 

Vi har et begrænset antal pladser, så book din allerede nu. 

Tilmeld dig her