Book nu

Foredrag om tiden på Sprogø

Søndag den 2. februar kl. 13.30

Kom med til en spændende eftermiddag i historiens tegn, når Steen Thorsen kortlægger Sprogøs historie gennem 4000 år - herunder naturligvis også med fokus på Pigehjemmets specifikke betydning.
Inden foredraget byder vi på stort kaffe og kagebord med alt, hvad det søde hjerte begærer.

"De farlige kvinders ø", "fængelsøen" osv. Betegnelserne og historierne er mange, når det kommer til den lille ø, Sprogø, der er beliggende midt i Storebælt og rent praktisk fungerer som forbindelsespunkt til Storebæltsbroen. Det er ikke nogen smal sag, når Steen Thorsen i grove træk kortlægger Sprogøs historie gennem 4000 år og yderligere sporer sig ind på Pigehjemmets specifikke betydning. 

I løbet af eftermiddagen kan du glæde dig til at høre om Den Kellerske Stiftelse, dansk socialpolitik, hjemmet for unge mænd på Livø, det praktiske i at få oprettet hjemmet på Sprogø - og ikke mindst en dybdegående fortælling om selve livet i og omkring Pigehjemmet på Sprogø.


Dagens program

Kl. 13.30-15.00 Kaffe/kagebord
Kl. 15.00-16.45 Foredrag om Sprogø


Undervejs i foredraget vil der være en pause, hvor du har mulighed for at forsyne dig med lækre drikkevarer fra baren.
Vi glæder os til at se jer til en spændende eftermiddag på Storebælt, hvor et lille stykke dansk historie er i centrum, og desuden forefundet i vores nabolag.

Køb billetter her