Menu
da
en
Vi lytter til naturen
Naturligvis
6 unikke hoteller
i skovbrynet og strandkanten
Tag et pusterum
Book et ophold nu
Med naturen i centrum
og fokus på gæsterne

Har du brug for at annullere dit møde eller arrangement?

Kurser og konferencer

Et arrangement kan annulleres eller nedjusteres efter nedenstående tidsfrister: 

  • Indtil seks uger før er det omkostningsfrit at annullere, nedjustere eller flytte arrangementet. Herefter træder annulleringsbetingelserne i kraft.
  • Mellem seks til fire uger før beregnes et gebyr på 40% af den samlede pris. 
  • Mellem fire til to uger før beregnes et gebyr på 75% af den samlede pris. 
  • Senere end to uger før beregnes et gebyr på 100% af den samlede pris. 
  • Indtil 48 timer før kan der nedjusteres med 10% i deltagerantal uden beregning. Der kan kun justeres med 10% én gang af det senest skriftligt bekræftede antal.

Beregningsgrundlag sker altid ud fra det seneste og skriftligt bekræftede antal deltagere. Der vil blive krævet fuld dækning for ekstra ydelser, der ikke kan afbestilles eller nedjusteres. Ved fuld annullering bortfalder muligheden for nedjustering.

Hotelværelser/Gruppereservation

En gruppereservation er en betegnelse for mindst 15 gæster omfattet af samme reservationsaftale. Reservationsaftalen mister ikke sin oprindelige betegnelse som gruppe som følge af hel eller delvis afbestilling.

Indtil 30 dage før ankomst kan en gruppereservation frit afbestilles. Herefter kan maksimalt 50% af den senest bekræftede bestilling afbestilles efter følgende betingelser:

  • Mellem 30 og 21 dage før ankomst kan der afbestilles op til 50% af det bekræftede hotelarrangement omkostningsfrit.
  • Mellem 21 dage og til og med 10 dage før ankomst kan der afbestilles op til 25% af det bekræftede hotelarrangement omkostningsfrit.
  • Mellem 10 dage og til og med fem dage før ankomst kan der afbestilles op til 10% af det bekræftede hotelarrangement omkostningsfrit.
  • Senere end fem dage og til og med tre dage før ankomst kan der afbestilles op til 5% af det bekræftede hotelarrangement omkostningsfrit.
  • Ved afbestilling senere end tre dage før ankomst opkræves fuld dækning for det endelige bekræftede hotelarrangement.
  • Ved no-show, forsinket ankomst og ved for tidlig afrejse opkræves fuld dækning på det endelige bestilte hotelarrangement.

Ved endeligt bekræftet arrangement forstås de hotelydelser, der resterer i henhold til reservation­saftalen på det seneste tidspunkt, hvor hele arrangementet omkostningsfrit kan afbestilles.

Afbestilling er, når gruppen helt eller delvist annullerer, reducerer, afkorter eller på lignende måde ændrer på de aftalte hotelydelser.

Hotelværelser/individuelle reservationer

Indtil kl. 14.00 dagen før ankomst kan der vederlagsfrit afbestilles en reservationsaftale for individuelle gæster. Ved senere afbestilling eller manglende fremmøde vil der blive krævet fuld dækning svarende til prisen for de bestilte hotelydelser for første døgn.