Hos Sinatur Hotel & Konference tror vi på, at de bedste samtaler opstår, når der ikke er travlt. Når mødet får lov at strække sig ind i aftentimerne, og når du vågner et sted, hvor fuglesang og morgenlys bliver dagens første input. Derfor tilbyder vi firmaarrangementer med overnatning – for jer, der ønsker mere tid til at fordybe jer og styrke relationerne uden bekymringer.
Der sker noget, når du bliver. Når programmet ikke slutter klokken 17, men i stedet glider fra møder og over i et glas vin i haven, en gåtur langs åen eller en hyggelig stund foran ilden i pejsen. Hos Sinatur kan aftenen sluttes på en helt særlig måde i unikke omgivelser. Samler du alle kollegaerne hos Haraldskær, kan skovbrynet være et godt sted at runde dagen af, mens mørket sænker sig over Vejle Ådal. Gl. Avernæs kan derimod byde på masser af ro, mens I nyder havets rolige åndedræt.
Hos os er naturen ikke bare baggrund, men medvært. Den er med til at sænke tempoet uden at bremse energien, så de unikke oplevelser kommer helt naturligt. Her er der plads til eftertanke, til at lade idéerne modne og til at opleve hinanden uden filter. Det, mener vi, er de perfekte rammer for dit næste firmaarrangement.
De uforglemmelige oplevelser starter allerede fra ankomst på et af vores hoteller, hvor komfortable værelser med udsigt over naturskønne områder venter på alle gæsterne. De kan danne rammen for opholdet, inden en dejlig middag, faglige indslag, teambuilding-aktiviteter og måske endda en god fest får hele arrangementet til at gå op i en højere enhed.
Skal dit næste arrangement byde pÃ¥ mere end lange møder? SÃ¥ kontakt os, og lad os sammen sammensætte et arrangement, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad der er muligt.Â
Når arbejdsdagen glider fra det faglige og over i fællesspisning, aftenstemning og masser af aktiviteter i naturen, så ændrer tonen sig også. Relationer opstår i det uformelle, og det kan være lige netop det, der gør forskellen. Og når alle deltagere har fået en god nats hvile, inden alle mødes over et lækkert, lokalt morgenbord, er det nemt at få en friskt, nyt perspektiv.
Skal din næste firmafest eller -arrangement holdes hos os? Vi hjælper gerne med at skabe et firmaarrangement med overnatning, der sætter de helt rette rammer for netop jer.
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold