Når vores kokke og tjenere fra alle seks Sinatur-hoteller samles, er det ikke bare for at lave mad. Det er for at skabe en aften, hvor du smager, mærker og sanser det, vi brænder for: ærlig mad, lavet med respekt for råvaren og kærlighed til vores lokale leverandører.
Sinaturtræf er et årligt gastronomisk fællesskab. Seks serveringer, én fra hvert hotel, danner rammen om en aften med store smagsoplevelser og små, men betydningsfulde møder. Her sidder du ved langborde med andre madglade gæster, mens tjenere og sommelierer sørger for, at hver eneste servering bliver ledsaget af nøje udvalgte drikkevarer.
Det er en aften, hvor vi lader fagligheden blomstre og deler den med dig.
6 smagfulde serveringer – hver hotelkøkken skaber én ret med lokal forankring og sæsonens råvarer
Udvalgte drikkevarer – sammensat af vores dygtige tjenere og sommelierer
Fællesskab og fortællinger – ved langborde og med servering fra dem, der selv har tilberedt maden
En menu med overraskelser – den endelige menu og vinliste afsløres i marts 2026
Vi afslører ikke hele kortet på forhånd, for noget af magien ligger i det uventede. Men vi lover, at du går herfra med mæthed i både mave og sind.
Hvornår: 30. Oktober 2026, klokken 18.00
Hvor: Sixtus Sinatur Hotel & Konference, Teglgårdsvej 73, 5500 Middelfart
Pris: 1195,- dkkr. pr. person.
Billetsalg: Kan købes her
Uanset om du allerede har et yndlingshotel blandt vores seks, eller det er første gang, du stifter bekendtskab med Sinatur, er Sinaturtræf en enestående mulighed for at smage dig ind i hele familien.
På én aften får du en bid af det bedste, hvert køkken kan og et glimt af den fælles faglighed og passion, der binder os sammen.
Det er Sinatur, som vi selv bedst kan lide det: jordnært, generøst og fuldt af smag.
Har du spørgsmål om aftenen, menuen eller tilgængelighed?
Så er du velkommen til at kontakte os på sixtus@sinatur.dk eller 6441 1999
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold