Store øjeblikke i smukke omgivelser
Haraldskær har en fantastisk beliggenhed midt i den naturskønne Vejle Ådal. Her kan du nyde ærlig & ægte mad i hjertet af den jyske natur.
Her er der masser af muligheder med både lyse lokaler med højt til loftet og intim herregårdskælder med rå mursten og levende lys.
Vores skønne udendørs arealer giver en ekstra dimension til enhver fest. Kom endelig forbi hvis du vil se lokalerne, området og høre om mulighederne.
Husk at booke lokalet i god tid så du er på den sikre side! - resten kan vi nemt planlægge hen ad vejen.
Selskaber
Hold livets fester i stemningsfyldte, historiske omgivelser.
Vores restaurant og lokaler – der kun ligger 10 minutter fra Vejle centrum - kan danne rammen om alverdens glædelige stunder, som I sent vil glemme. Og personalet i kulissen sørger for, at I bare skal koncentrere jer om at nyde dagen. De dygtige kokke sammensætter nemlig menuen og tilbereder den fra bunden, alt imens de smilende tjenere gladeligt deler ud. Hos os får du en udsøgt smags- og festoplevelse, som både du og dine gæster vil huske i lang tid.
Mad med holdning
Vejle Ådal er ikke bare noget særligt at kigge på. Den er også noget ganske særligt at smage på.
Dét vil du opleve, når du besøger vores restaurant.
Vores fremgangsmåde er nemlig altid krydret med en god portion grøn omtanke: Maden er lavet fra bunden, og det er årstiderne, der dikterer, hvad vi har på menuen. Vores råvarer er primært økologiske og vi høster selv krydderurter i haven og sanker vilde urter i ådalen.
Vi passer godt på vores råvarer & ressourcer. Det er en del af den bæredygtige tanke, som driver os i det daglige.
Vi er desuden meget stolte over at have Det Økologiske Spisemærke i sølv.
Unikke lokaler til små og store selskaber
Haraldskær har både rummelige, lyse lokaler og en hyggelig herregårdskælder som vi anvender til selskaber.
Med plads til op til 90 pers. i vores nyrenoverede restaurant er der derfor mulighed for både store og små fejringer. Vores lokaler er unikke, autentiske og midt i smuk natur langs Vejle Å.
Hos Haraldskær er mange mulighede for at strikke netop din drømme fest sammen.
Med den jyske natur som nærmeste nabo og i læ af de grønne skove og midt i et net af snoede stier, får du det ikke smukkere.
Det mener vi giver de perfekte rammer for en uforglemmelig aften i godt selskab.
Hils på nogle af vores fabelagtige leverandører
Med en restaurant der har så fantastiske rammer som Haraldskær, er vi forpligtet til at levere spiseoplevelser, der går ud over det usædvanlige. Det kan vi naturligvis kun takket være vores dygtige kokke og et helt enestående netværk af lokale leverandører.
I restauranten på Haraldskær brænder vi derfor for at vise dig det bedste af Vejle og omegn. Herunder kan du hilse på et par af vores gode, lokale levarandører!
Dette er jo kun et udpluk, for listen af passionerede håndværkere og landbrugskrigere er meget lang. dem, og de andre kan du høre meget mere om, når du besøger os.
Kontakt os om dit selskab
Drømmer du om at holde dit selskab på Haraldskær? Udfyld formularen, så vender vi tilbage og hjælper dig med at finde de rette rammer, den gode menu og de detaljer, der får dagen til at hænge smukt sammen.