Vores opskrift på focaccia er et lille stykke bagt lykke, drysset med urter, kælet for i hævningen og bagt med omtanke. En brødklassiker, der både kan stå alene og løfte ethvert måltid.
Sprød i bunden, gylden på toppen og luftig i midten. Vores focaccia er bagt med omtanke og en smule olivenolie, lige til at bryde i stykker og dele med dem, du holder af.
Focaccia er et af de brød, der kan det hele. Den er nem at bage, kræver få ingredienser og passer ind, uanset om du serverer den til en varm efterårssuppe eller til et sommerbord fyldt med salater og småretter.
Det skal du bruge:
7 dl vand (iskold)
25 g gær
Ca. 1 kg hvedemel
20 g salt
Frisk rosmarin, hakket
Olivenolie
Sådan gør du:
Kom vand, gær og mel i en røreskål. Ælt dejen godt igennem på maskine ved høj hastighed i 10–15 minutter.
Når dejen er samlet og begynder at “klappe,” tilsættes saltet.
Spray din bakke grundigt med olie, læg bagepapir i bunden, og kom dejen heri.
Dæk bakken med film, og lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 3 timer.
Når dejen er hævet, drys hakket rosmarin over. Hæld godt med olivenolie på overfladen. Smør fingrene med olie og prik huller i dejen med fingerspidserne.
Bag focacciaen ved 200–220 °C i 20–25 minutter, indtil den er gylden og gennembagt.
Vil du have flere opskrifter med samme ro og råvarer som hos Sinatur? Så gå på opdagelse i vores smagsunivers, hvor ansvar, kvalitet og kærlighed til det lokale går hånd i hånd.
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold