Der er noget særligt over duften af friskbagt brød om morgenen. Og når bollerne både knaser, mætter og overrasker med en sødme fra tørret frugt, så bliver det svært at nøjes med én.
Vores müsliboller er bagt med omtanke og sans for detaljen, ligesom alt andet, vi serverer på Sinatur Hotel & Konference. De er luftige, sprøde og fyldt med smag. Perfekte til morgenbordet, som en lille snack i løbet af dagen eller til den heldige madpakke.
Bollerne er bagt med surdej, stenkværnet hvedemel og et drys af noget, der gør dem til mere end bare boller. Tranebær og kerner giver både bid og balance, og mulighed for at sætte dit eget præg. Brug de frø og kerner, du har i skuffen, eller gå efter dine favoritter.
Opskriften er nem at gå til, og dejen passer stort set sig selv. Den koldhæver i 24 timer, hvilket giver en mere kompleks smag og saftig krumme. Har du travlt, kan du dog sagtens vælge den hurtige version og lade dejen hæve ved stuetemperatur i et par timer.
8 dl. koldt vand
2 dl. surdej
1 kilo hvedemel – gerne Ølandshvede eller andet af stenkværnet kvalitetÂ
10 gram gær (hvis du lader dejen koldhæve. Vil du have boller med det samme, skal du bruge 20 gram)
30 gram salt
2 dl. tranebær
Forskellige frø/kerner fx birkes hvide/blå, sesam, Chia, solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø el. lign.
Brødet kan holde sig frisk og lækkert i ca. 7 dage, hvis du opbevarer det i en lukket pose eller brødboks. På dag 3 kan du evt. skære en bolle over og lune godt på brødristeren i ca. 5 minutter på hver side, og så har du en lækker bolle, som få bageren kan servere.
Du kan ogsÃ¥ nøjes med at putte tranebær i halvdelen af dejen og lade den anden halvdel være helt almindelige, lækre hvedeboller.Â
Alle ingredienser undtagen tranebær og frø/kerner blandes i en skål og røres sammen på en røremaskine. Når dejen er blandet let, skal du skal kunne trække en finger igennem og se, at den lukker sig langsomt. Herefter skal den køre på høj hastighed i ca. 10 minutter.
NÃ¥r dejen begynder at klaske mod siden er det tid til at lave en test:
Stands maskinen og tag lidt vand på fingrene. Nap et stykke dej af og stræk det ud i luften, så det bliver så tyndt som rispapir. Hvis du kan det, er dejen færdigæltet. Hvis ikke, skal den have lidt mere.
Når dejen er klar, hælder du tranebær i dejen og rører rundt, så de fordeler sig godt.
Dejen hældes i en lukket plastbeholder eller almindelig overdækket skål og hæver 24 timer på køl. Ønsker du ikke koldhævning, kan du lade dejen hæve overdækket ved stuetemperatur i 2 timer.
Vi anbefaler, at du smører plastbeholder/skål med neutral olie, inden dejen hældes i.
Når dejen er klar, hældes den ud på et melet bord (vi anbefaler, at du bruger fuldkornsmel, da det rister bedre i bagningen og giver god smag og skorpe).
Del dejen i 3 stænger og drys en blanding af frø/kerner over den. Skær herefter ud til boller og sæt dem på en plade.
De bages i alm. ovn ved 240 grader i ca. 18 minutter.
Vil du have flere opskrifter med samme ro og råvarer som hos Sinatur? Så gå på opdagelse i vores smagsunivers, hvor ansvar, kvalitet og kærlighed til det lokale går hånd i hånd.
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold