1. Kage/dessert/snacks
  2. Opskrifter -
  3. Kage/dessert/snacks

Gl. Avernæs' valnøddeparfait


Gl. Avernæs' valnøddeparfait

Ingredienser

12 pasteuriserede æggeblommer
200 gr. flormelis
1 liter piskefløde
200 gr. valnøddekerner
50 gr. sukker
25 gr. smør

Fremgangsmåde

Sukkeret smeltes til en lys karamel og valnøddekerner og smør tilsættes på panden. Massen vendes grundigt rundt og stilles til afkøling på et stykke bagepapir.

Når nødde- og sukkerblandingen er afkølet hakkes den i små stykker - gerne med en savtakket kniv. 

Æggeblommer og flormelis piskes til en hvid og luftig masse i 4-5 minutter.

Fløden piskes til en let flødeskum i en skål for sig. Æggemassen og flødeskummet vendes forsigtigt sammen.

De hakkede valnødder og karamellen tilsættes i cremen og fordeles i skåle/forme og stilles i fryseren i 6-8 timer.

Velbekomme.

Book selv dit møde eller konferenceophold

Få hjælp til booking af møder og konferencer

Booking af værelser eller ophold

Vælg et af vores seks hoteller