Book nu

Rødbedetatar m. bitre salater, Aqua faba emulsion, saltede solbær og hindbær vinaigrette 

 

Det skal du bruge:
4 store rødbeder
Bitre salater (kunne være frisse’ og rød endive)
Kikærtevand el Ingridærtevand (ca 0,5 dl)
Urte olie (2 dl)
1 tsk hvidvinseddike
Salt og peber
1 tsk sennep
20 g solbær
Sukker
En håndfuld friske hindbær
1 dl æbleeddike 
Neutral olie
 

Rødbedetatar

2 rødbeder koges med skræl til de er helt møre. Skrællen tages af og derefter køres rødbederne igennem en kødhakker eller rives på et fint rivejern. Rødbedemassen ligges i en sigte og drænes
 
De sidste 2 rødbeder bages med skræl i et ildfast fad, med en god mængde groft salt i bunden. Ca. 2 timer ved 150 grader. Skrællen pilles af og rødbederne skæres i små tern. Begge masser blandes herefter sammen med en smule neutral olie, salt, peber og 1 tsk hindbær vinaigrette. 

 

Bitre salater

Dine valgte bitre salater skylles og ordnes. Salaterne vendes sammen med hindbærvinaigrette.

 

Aquafaba emulsion

Til denne type mayonnaise skal du bruge Ingridærtevand el. kikærtevand, som din emulgator i stedet for æggeblommer. Vi bruger dansk dyrkede økologiske Ingridærter, som kan erstatte kikærter i alle retter, hvor det indgår. Ingridærter sættes i blød et døgn, skylles godt og koges møre, både ærterne og vandet nedkøles, ærterne bruges i en anden ret, og det afkølede vand bruges til emulsionen. Du kan også vælge at købe en dåse med kikærter og bruge vandet derfra.
Ærtevand, hvidvinseddike, sennep, salt og peber kommes i en skål og stavblendes. Herefter tilføjes urteolien i en tynd stråle samtidig med at stavblenderen kører. Når den har en tyk cremet konsistens, er din mayonnaise klar til brug, smages til med salt og peber.
 

Saltede solbær 

Solbær vendes med 1-2 g salt og en smule sukker. Skal trække natten over i køleskabet.
 

Hindbær vinaigrette

Dine friske hindbær blendes med 1 dl æbleeddike. Kommes i en bøtte med låg, Lad den gerne trække i et døgn for ekstra smag. Hindbær eddike og piskes med ca 1 dl neutral olie.
 

Anretning

Til sidst anrettes rettet efter eget ønske.