20 Natur Sixtus
  1. Hotel-tilbud
  2. Hotel-tilbud /
  3. Romantisk weekendophold

Romantisk weekendophold


Et romantisk weekendophold er tid til hinanden, langsomme morgener og en skøn middag. Et øjeblik med ekstra forkælelse væk fra hverdagens stress, hvor I kan trække vejret dybt og finde tilbage til kærligheden. Hos Sinatur Hotel & Konference skaber vi netop de rolige og helt rigtige rammer for et romantisk ophold - seks forskellige steder i Danmark.

Romantisk weekend på det perfekte sted

Romantisk weekend på det perfekte sted

Forestil dig et hotel omgivet af smuk natur, hvor de helt særlige omgivelser giver nærværet plads til at blomstre. Sådan er det hos Sinatur. Og her vil din romantiske weekend ikke bare være en overnatning. 

Vi har nemlig placeret vores hoteller på hvert sit unikke sted, hvor opholdet skiller sig ud. Her kan I tage på romantisk gåtur i de grønne skove eller langs fjordens bredder, kigge hinanden dybt i øjnene over lokale og udsøgte vine og nyde en skøn middag med lokale delikatesser og oplevelser. Hos Sinatur vil jeres kærestetur være præget af hotellets og egnens særpræg - noget du ikke finder andre steder.

Romantiske hoteller på Fyn, Sjælland eller i Jylland


Hvert af Sinaturs hoteller sætter deres eget særlige aftryk. Her finder I ikke bare tag over hovedet, men en helt unik atmosfære med rum til nærhed og tid til hinanden. Fra blide bølger til fredelige skove: Her er seks steder, hvor romantikken får lov at blomstre.

Hos Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference ligger det romantiske i detaljen. Her mødes I af sydfynsk charme og udsigt over det stille sydfynske øhav. Gå en tur i parken hånd i hånd, før I nyder aftenens menu i rammerne af stuk og historie.

Sixtus Sinatur Hotel & Konference i Middelfart lokker med kystnær ro og smukke omgivelser. Her kan I se solen gå ned over Lillebælt, mens I nyder et glas vin og mærker tiden stå stille.

Hos Storebælt Sinatur Hotel & Konference er der havduft i luften og horisont i blikket. De moderne rammer er perfekte til romantiske weekendophold med luksuriøse faciliteter i naturskønne omgivelser, hvor I kan gå lange ture ved stranden og falde i staver over havets rolige rytme.

Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference er som et digt i grønne nuancer. Her får romantikken frit spil med alle sanser: lyt til den rislende å, mens I mærker hinanden i duften fra den friske skov og have, før I smager på lækker mad med udsigt til solnedgangen over heden. Det er luksus i romantiske omgivelser.


På Haraldskær Sinatur Hotel & Konference får I et romantisk ophold lige ved Vejle Ådal. Her møder I den gamle herregårds varme og moderne ro, omgivet af enge og skrånende bakker. Et ideelt sted til et romantisk ophold eller en forlænget weekend hvor hinandens selskab er i fokus.

Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference ligger smukt i bakkerne ved Furesø. Her er der mange muligheder for at slappe af og nyde romantikken: I kan sejle i kano, gå ture under de gamle træer og nyde stilheden, der kun afbrydes af skovens rislen. Her får I et ophold, hvor kærligheden kan finde sit eget tempo.

En kulinarisk rejse i romantikkens tegn

En kulinarisk rejse i romantikkens tegn

For at få det bedste ophold bestræber Sinaturs seks hoteller sig på at levere en helt særlig madoplevelse til dig bestående af meningsfuld mad. Og hvad betyder det så egentlig? 

Alle vores seks restauranter byder på morgenmad, frokost og aftensmad, hvor lokale råvarer og årstidens grønt spiller hovedrollen. Her bruger vi lokale, sæsonbetonede varer fremfor de importerede og eksotiske. Vi vælger aldrig en en ingrediens, bare fordi den er et oplagt valg, men udelukkende fordi den er det bedste valg. Hos Sinatur Hotel & Konference maden nemlig ikke kun til for at mætte, men for at skabe stemning, minder og nærvær.

Værelser med udsigt til noget større

Værelser med udsigt til noget større

På alle seks Sinatur-hoteller er værelserne indrettet med tanke for det, der betyder noget indenfor - og respekt for naturen udenfor. Her er ingen overflod, men netop dét, der gør det godt: træ, tekstiler og farver, der lader skuldrene falde.

Uanset om I bor på Gl. Avernæs med kig til det sydfynske øhav, eller på Haraldskær hvor morgensolen filtrer gennem løvskoven, får I værelser med sjæl og ro. Hos Sinatur har vi alt fra værelser med balkon, hvor I kan nyde en kop kaffe i morgensolen til udsigter mod fjorden, engen eller gamle slotsparker. På Sixtus og Storebælt fornemmer man havets rytme, mens værelserne på Frederiksdal og Skarrildhus åbner sig mod skovens stille dyb.

Dét kan du forvente af Sinaturs romantiske weekendophold

Dét kan du forvente af Sinaturs romantiske weekendophold

Uanset hvor i Danmark I går til ro, sover I i blødt, økologisk sengetøj og kan begynde dagen i ro og mag med en kop te eller kaffe brygget på værelset. Gennem de store vinduer strømmer lyset ind og trækker naturen med sig – hvad enten I vågner til synet af fjord, eng eller skov. Hvert værelse har derfor sit eget udtryk, men fælles for dem alle er en atmosfære af varme, enkelthed og tilstedeværelse. Her er det nemt at finde hinanden og lade tiden få lov at gå lidt langsommere.

Book selv dit møde eller konferenceophold

Få hjælp til booking af møder og konferencer

Booking af værelser eller ophold

Vælg et af vores seks hoteller