En perle mellem søerne
Naturen er nærværende overalt på Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference. Vi ligger skønt ved Lyngby, tæt ved å, skov og sø, og der er noget kønt og beroligende at kigge på i alle retninger. I vores populære restaurant kan du også mærke årstidernes gang, for i køkkenet tryller kokkene med sæsonens friske, lokale råvarer - og giver dig smagsoplevelser udover det sædvanlige.

Det hurtige overblik
Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference ligger direkte ned til Mølleåen - midt i den smukke natur mellem Furesø og Bagsværd Sø. Vi er sikre på, vi kan overgå dine forventninger til os - uanset om det drejer sig om en stor konference, et lille møde, en bryllupsfest eller lækker middag for to. Vi har nemlig rammerne til at gøre dit arrangement til en succes. Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om dine muligheder - og få tilsendt materiale.






Det gode møde begynder med de rigtige rammer
Vores store og lyse konferencelokaler, hvor de fleste har udsigt til Mølleåen, sætter scenen for et succesfuldt arrangement. En dagsorden glider nemlig nemt ned med skov og vand som bagtæppe.
En af vores medarbejdere følger jer dagen igennem og sørger for, at alt går, som det skal. Vi arbejder med flydende pauser, så hvis jeres tidsplan skrider lidt, er vi hjælpsomme og fleksible. Vi har også ideer til, hvordan du kan give deltagerne en anderledes oplevelse.
Kontakt os, og lad os i fællesskab finde ud af, hvordan vi gør dit arrangement til en succes.






