Lyngby
Lyngby Hovedgade udgør hjertet af Kongens Lyngby og var oprindeligt en del af kongevejen til Nordsjælland. I dag er gaden fyldt med shoppingmuligheder og det er også her du finder Magasin. Derudover huser Lyngby Storcenter mere end 100 butikker og flere caféer, hvor du kan gøre dine indkøb og slå dig ned og tage en pause.
Frederiksdal Fribad
Kanoudlejning
Om du har et par timer eller en hel dag til rådighed, er en kanotur på Mølleåen en skøn måde at nyde naturen på sammen med familie eller venner. Her forenes naturens ro og stilhed med samvær på bedste vis og du kommer nemt til både Furesøen og Lyngby Sø.
Kanoer, SUP-boards, kajakker og robåde kan lejes hos vores naboer lige rundt om hjørnet.
Louisiana Museum of Modern Art
Louisiana et et internationalt kunstmuseum, hvor kunsten, naturen og arkitekturen mødes i et enestående samspil, der tiltrækker gæster fra hele verden og gør et Louisiana-besøg til noget helt særligt året rundt.
Museet ligger desuden i naturskønne omgivelser med store panoramavinduer direkte ud til Øresund.
Tivoli
Den mere end 175 år gamle have i hjertet af København byder på oplevelser for alle. Gå en hyggelig tur i haven og nyd de mange sanseindtryk eller få vind i håret i en af de mange hæsblæsende forlystelser, der sætter fart over feltet. Havens mange scener afholder desuden et væld af arrangementer og koncerter i løbet af året.
Kombinér dit besøg i haven med en overnatning på Frederiksdal.
Dyrehaven
Tag et smut forbi Dyrehaven, hvis du ikke kan få nok af Nordsjællands smukke natur. Du vil sikkert støde på nogle af havens mere end 2000 vilde dyr - deraf navnet - som græsser rundt blandt træerne. Dyrehaven kan besøges med picninckurve, løbesko, på cykel, til hest eller sågar i hestevogn.
Dyrehaven er en stor naturpark fyldt med skovområder, små søer og åbne sletter, og blev i 2015 optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Hvis du skal gæste den gamle park, så sørg for at lægge vejen forbi Eremitageslottet, kongens fine jagtslot, der ligger i hjertet af parken med smuk udsigt over Øresund.
Baadfarten
Ønsker du at komme helt ud i naturen og opleve vores skønne, grønne områder til vands? På Frederiksdal har Baadfarten I mange år været det populære valg til en skøn oplevelse i det fri. Baadfarten har 2 ruter, hvor du kan stige på lige ude foran Frederiksdal: Lyngby Sø og Furesøen.
Beliggenhed på kortet
Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference ligger mindre end 10 minutters kørsel fra Lyngby centrum. Her finder du både S-togs linjer og til- og frakørsel til Helsingørmotorvejen. Og på bare 20 minutter står du midt i København. Der går busser direkte til døren fra Lyngby St. og Sorgenfri St., og så er vi et cykelvenligt hotel, der med glæde opbevarer din cykel, når du ikke skal bruge den.