Lerdueskydning Haraldskaer Sinatur (1)
  1. Mødeaktiviteter
  2. Haraldskær /
  3. Møde & konference /
  4. Mødeaktiviteter /
  5. Laser-lerdueskydning

Laser-lerdueskydning

Skyd lerduer med laser-rifler

I slipper for store brag og krudtslam, for haglgeværerne skyder med laser. I skyder i små grupper af op til 5 personer ad gangen. Modsat almindelig lerdueskydning, skyder I mod den samme due, og den der først rammer plet med laserstrålen scorer pointet.

Hver gang en skytte rammer en lerdue, bliver pointet registreret på en elektronisk resultattavle, så I hele tiden kan følge med i, hvem der fører.

I kan skyde til måls med Laser-lerdueskydning både i dagtimerne og om aftenen, hvor duerne af plastik bliver selvlysende, når de flyver af sted fra afskyderen. Er I mange på holdet, kan de bedste i hver gruppe gå videre til den altafgørende finale, der for alvor skiller fårene fra bukkene.


Træfsikker teambuilding


Skyd dagen i gang – eller rund den af med et brag af en oplevelse. En præcis, sikker og overraskende sjov aktivitet, hvor I dyster i små hold om at være hurtigst på aftrækkeren.

Laser-lerdueskydning kan tilpasses jeres program og gennemføres både i dagslys og i mørke – hvor de selvlysende duer skaber en særlig stemning. Aktiviteten er oplagt som et fælles indslag under mødedagen, en pause med energi og grin eller som afslutning på en firmafest eller konference.

Og bare rolig: Du behøver hverken jagttegn eller skydeerfaring. Det kræver kun lidt koncentration, et roligt sigte – og måske et glimt i øjet.

Få et skud energi

Tid: 1 ½ time
Periode: Hele året
Antal deltagere: Min. 8
Pris pr. deltager:
Kr. 599,- ved 8-10 deltagere
Kr. 499,- ved 11-15 deltagere
Kr. 449,- ved 16-20 deltagere
Kr. 299,- ved 21-25 deltagere
Er I færre end 8 personer? Spørg for alternativ løsning.

Book Laser-lerdueskydning på:
+45 7649 6000 eller har@sinatur.dk

Book selv dit møde eller konferenceophold

Få hjælp til booking af møder og konferencer

Booking af værelser eller ophold