Book nu

Del 1

Fra Green Key til samfundsambition om at drive hotel på naturens præmisse


”Engang var vi en hotelvirksomhed, der arbejdede med ansvarlig drift. I dag er vi en ansvarlig virksomhed, der arbejder med hoteldrift”

 
Sådan indledes Sinaturs impact rapport - men hvordan omstillede hotel- og konferencekæden seks hoteller til ansvarlige virksomheder? Det kan du læse om, i de næste fire nyhedsbreve, hvor vi i fire kapitler beskriver Sinaturs bæredygtighedsrejse. 
 
● Del 1 - Fra Green Key til samfundsambition om at drive hotel på naturens præmisser
● Del 2 - Bedst for verden - et nyt forretnings-mindset (B Corp certificering)
● Del 3 - Vi kan ikke gøre det alene - leverandørsamarbejder 
● Del 4 - Nye gastronomiske standarder og mindre madspild
 
 

Del 1

 

Hvordan ville naturen drive hotel? Det spørgsmål har vi stillet os selv mange gange - første gang i 2019, hvor vi påbegyndte arbejdet med vores samfundsambition om at drive hotel på naturens præmisser. 

Men spørgsmålet om, hvordan naturen ville drive hotel, rumsterede på de seks hoteller i Sinatur-kæden i lang tid før det. For ansvarlighed har hele tiden ligget i vores dna. Sinatur Hotel & Konference er ejet af Danmarks Lærerforening og derfor er det naturligt for os at interessere os for det samfund, vi er en del af. 

Siden Sinatur blev etableret som hotelkæde, har vi arbejdet med udgangspunkt i vores kerneværdier: Nærvær, gastronomi og natur. De værdier er sidenhen blevet udgangspunktet for vores ambitiøse strategi for at drive hoteller på naturens præmisser. 

Det er afgørende for os at drive hotel- og konferencesteder på en måde, som ikke driver rovdrift på naturen, men derimod finder løsninger, der respekterer naturen og hjælper den med at blomstre igen. Vi mener det så meget, at vi i 2007 skiftede navn til ‘Sinatur’ - og ja det udtales ‘sig natur’.  

Vi har valgt, at vi hver dag gør alt, hvad vi kan for at give mere tilbage til naturen og hinanden, end vi tager. Derfor ønsker vi også at være en del af noget større - men samtidig en meget lille del af det negative klimaregnskab på kloden. 

______________________________________________________

Impact rapport
Vil du vide mere om Sinatur Hotel & Konferences arbejde med at drive ansvarlige og bæredygtige hoteller på naturens præmisser, kan du læse vores impact rapport og forhåbentligt få inspiration til, hvordan du selv kan bringe den grønne transformation ind i din virksomhed - læs rapporten her
  

______________________________________________________

Vi har gjort mange forskellige ting på vores vej. Allerede i 1995 fik vi vores Green Key-certificering, som er turismens internationale miljømærke, der tildeles turistvirksomheder, som gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.

I 1997 stillede vi vores egen vindmølle op, som leverer strøm til ca 700 husstande. Sidenhen er al strøm, der flyder ud af stikkontakterne på hotellerne, blevet til ren vindmøllestrøm. Vi har nemlig indgået en aftale om, at vores strømforbrug dækkes af certificeret vindmøllestrøm. Det betyder, at vi årligt sparer klimaet for 1.100 tons CO2. 

I mange år arbejdede vi med bæredygtighed særligt i vores køkkener, hvilket resulterede i, at vi modtog Det Økologiske Spisemærke i sølv, som vidner om at 60-90 procent af de råvarer, vi bruger, er økologiske.  

Et nyt mindset
Men selvom ansvarlighed og bæredygtighed hele tiden har været en del af vores dna, var det først da vi fik vores samfundsambition i 2019 - Sinatur driver hoteller på naturens præmisser - at det for alvor blev en del af hele vores forretningsstrategi og nu gennemsyrer alle led af vores forretning. 

Det blev også en del af det mindset, som vi dagligt tager med os på arbejde. Vi har blandt andet engageret vores medarbejdere i et bæredygtighedsambassadørkorps, for hvis vores medarbejdere ikke er med på vognen, så lever det ikke i dagligdagen på hotellerne. Det samme gælder vores leverandører. Uden dem kan vi ikke opnå vores ambitiøse 2030-mål. 

Så vi har brug for alle mand på dæk, hvis vi skal have en succesfuld omstilling. Men det kræver også, at vi har en klar strategi og klare mål. 

Noget af det, der har hjulpet os på vej, er vores B Corp-certificering. Vi er den første B Corp-certificerede hotelkæde i Norden og det betyder, at vi er trådt ind i et fællesskab af virksomheder, der alle lever op til en række ambitiøse samfunds- og miljømæssige standarder og udviser en høj grad af ansvarlighed og gennemsigtighed. Alle B Corps har et fælles mål om at skabe en positiv samfundsforandring og være bedst for verden - ikke bedst i verden. 

Læs mere om, hvad B Corp-certificeringen betyder for os i næste nyhedsbrev. 

 

Læs del 2-4 her