Book nu

Gastronomiske oplevelser i særklasse


Vi kæmper hver dag for at vise, at bæredygtige ambitioner og omtanke for naturen ikke betyder afsavn og kedelig mad på tallerkenerne. Vi mener, at lokale, sæsonbetonede råvarer er en langt større luksus end importerede og eksotiske grøntsager og udskæringer nogensinde bliver. At små, entusiastiske bønder og producenter er værd at støtte op om. At dyrevelfærd giver bedre produkter. At et fokus på madspild gør os til bedre håndværkere. At meningsfuld mad smager bedre.

Vi forstår også, at vores hjemlige klima og traditioner sætter nogle helt naturlige begrænsninger for udbuddet af produkter, ingredienser og råvarer. Vi køber lokalt, når det er muligt. Herefter dansk, så nordeuropæisk og europæisk – undtagelsesvis må vi handle oversøisk.

Vi er entusiastiske og ikke fanatiske. Derfor har vi selvfølgelig eksempelvis både kaffe, chokolade og vanilje, selvom det kræver en lang transport. Men sådanne ingredienser finder kun vej til vores køkkener, når varen er ’uundværlig’ og uden lokale alternativer.

Vi glæder os til at vise dig den store mangfoldighed og høje kvalitet i de danske råvarer – i vores seks forskellige egne af landet.

Bedste Madkoncept

Sinatur Hotel & Konference vandt den eftertragtede Kursuslex Award for "Bedste Madkoncept 2019". Gastronomien er en hjørnesten i vores forretning. Det er én af vores 3 værdier og en helt central del af vores DNA. Derfor betyder lige præcis denne pris rigtig meget for os.
Og vi gør alt, hvad vi kan for at leve op til alt, hvad der følger med den fornemme titel, hver eneste dag. 

 

Vi elsker økologi!

Og vi ved, at råvarer, der har fået lov til at gro i eget tempo og uden sprøjtemidler, også er det absolut bedste for naturen. Men vi vil ikke prioritere økologi for enhver pris. Vi arbejder dagligt ud fra en tanke om bæredygtighed, og det indebærer blandt andet, at vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå unødvendig import af råvarer langvejs fra. Læs mere om vores holdning til Økologi her.