Store konferencelokaler i naturskønne omgivelser
Er I et selskab på 50? En mindre gruppe på 38? Eller måske en stor forsamling på 150 mennesker? Så har Hotel Frederiksdal god plads til jer. I vores 12 forskellige møde- og konferencelokaler er der masser af rum til store armbevægelser og højtravende spørgsmål, når din konference løber af stablen.
Uanset konferencens størrelse kan arrangementet således foregå i rummelige og lyse lokaler. Det giver et godt arbejdsmiljø, hvor ideer og diskussioner frit kan flyde – endda i takt med Mølleå udenfor vinduet. Sådan bliver erhvervslivet lidt klogere i skovens dybe stille ro.
Stå i spidsen for en grøn konference på Sjælland
Hos Sinatur er det en del af vores DNA at passe på naturen. Både for miljøets skyld men også for dine tanker, processer og forretningsmodellers skyld. Vi mener nemlig, at naturen giver en særlig grobund for at skabe resultater. Derfor får du altid et naturligt fundament og et helt igennem grønt venue hos Sinatur.
Bag hver eneste booking, oplevelse og arrangement hos Hotel Frederiksdal finder du grundige og ansvarsfulde processer, der lever op til de højeste standarder inden for miljømæssige og sociale forhold. Blandt andet sørger vi for, at konferencer hos os har en minimal CO2-udledning og et minimalt ressourcetræk på naturen. Det gør vi blandt andet ved at servere et ansvarligt madkoncept bestående af den mest lokale og økologiske mad. Dertil kommer de naturskønne omgivelser omkring hoteller, som smukt binder en sløjfe på den grønne og ganske særlige konferencepakke, som jeres arrangement tager udgangspunkt i. Det giver en grøn konference, der er gavnlig både for besøgende og naturen omkring.
En konference på Sjælland ud fra jeres behov
Hos Sinaturs Hotel Frederiksdal kan du ikke se skoven for bare træer. Det mener vi både bogstaveligt og figurativt. Vi er nemlig utrolig opsatte på at dække dine behov - og så er vores hotel også omgivet af smukke, grønne træer i den livlige løvskov.
Når du holder konference hos Frederiksdal, sørger vi derfor altid for, at du har alt det, du skal bruge. Det betyder blandt andet, at det nyeste AV-udstyr altid er indenfor rækkevidde, at du har fri adgang til kølende isvand og frisk frugt, samt at du kan nyde godt af et naturligt, inspirerende bagtæppe, der kan forny enhver energi i pauserne til dit møde eller din konference.
Vi gør også alt for at aktivere dit udbytte af konferencen på bedst mulig vis - både under og efter arrangementet. Ved at give stof til eftertanke - stof som kan arbejdes videre med - bliver Hotel Frederiksdal ikke kun til et venue men til en drivkraft for nye ideer og forretningsmodeller. Blandt andet tilbyder vi:
- Samtalemenuer, der giver anledning til debat, indsigt og udvikling. Her agerer vores lokale mad rammen, mens vi giver jer samtaleemnerne.
- Green Talk, hvor Sinaturs engagerede medarbejdere fortæller om arbejdet med bæredygtighed og drift ud fra et grønt og ansvarligt mindset.
- Gastronomi med et bæredygtigt mindset bestående af det mest lokale og økologiske mad, som har gjort os til Danmarks eneste hotelkæde med ‘Det Økologiske Spisemærke’ i sølv.
- Naturlige konferenceaktiviteter, der kan gøre jeres pauser værdifulde. Vi har samlet diverse gode oplevelser fra nærområdet, så pausen i det tætpakkede program både giver fornyet energi og ekstra motivation for virksomheden og kollegerne.
Fuld forplejning
Hos Hotel Frederiksdal tager vi forplejning alvorligt. Selvom oplæggene er gode og diskussionerne er hede, så ved vi nemlig, at maden står for en stor del af konferencens helhedsindtryk – så der skuffer vi ikke. Ved hjælp af vores egne urtehave, bistader, blomme- og æbletræer samt lokale leverandører kan vi lave lækker mad af råvarer, der findes i lokalområdet, og som er i sæson. Det har blandt andet givet os ‘Det Økologiske Spisemærke’ i sølv, som vi er utroligt stolte af.
Vi gør alt for at bruge naturen med omhu og respekt. Det betyder blandt andet, at vi serverer helt særlige og ærlige retter, der består af knasende sprøde madvarer, vi finder i lokalområdet. På den måde både repræsenterer og respekterer vores forplejning altid Lyngby- og sjællandsområdet, og dét kan I kun finde hos Sinatur blandt de ellers mange danske konferencesteder.
Pause på jeres præmisser
Hos Hotel Frederiksdal kan du og dine kolleger få et afbræk fra det travle konferenceprogram. Men det er ikke et helt almindeligt afbræk. Vi tilbyder anderledes aktiviteter, der kickstarter energien og giver jer fornyet motivation. I kan blandt andet samles i vores hyggelige vinkælder, hvor vi disker op med en sjov vinsmagning eller små, spændende appetizers. I kan også tage en tur ud i det blå, hvor I kan høre om den omkringliggende natur, øve øksekast eller deltage i en aktiv teambuilding-øvelse.
De gode ideer opstår oftest i de sammenhænge, hvor hjernen kobles fra, og kroppen slås til. Og dét bliver den hos Sinaturs Hotel Frederiksdal. Vores mange pauseaktiviteter sørger for, at jeres konference og mødegæster har en vedvarende energi. Så prøv at dufte, smage eller mærke effekten af et anderledes og grønt pusterum i konferencen.
Overnatning - næsten - i det fri
Trækker konferencen ud? Eller har du langt hjem? Så kan du altid overnatte på Hotel Frederiksdal. Vi har 117 sengepladser fordelt på 60 fredfyldte værelser, der næsten alle har en naturskøn udsigt over den idylliske Mølleå. Når konferencens sidste diskussion er afgjort, kan du således kaste dig tilbage i de omfavnende luksusdyner og lade søvnen trække dig ind i sit spind. Og når solens stråler roligt rammer værelset, kan du vågne op til duften af lokal morgenmad og god, frisk kaffe.
Kontakt os
Udfyld formularen nedenfor, så vender vi retur snarest muligt.