Book nu

Receptionist


Brænder du for den gode service, der - med et glimt i øjet - binder sløjfen på hoteloplevelsen? Så ansøg om jobbet som receptionist hos et af Sinatur Hotel & Konferences seks hoteller. Her er der hverken stramtsiddende slips eller alt for faste former. Til gengæld går vi ind for dynamisk udvikling, hvor dit arbejde altid har værdi - for både gæster, kollegaer og naturen omkring jer. 

Ansøg om jobbet som receptionist hos et af Danmarks grønneste hotelkæder - så kan du være hotellets hjerte, der forbinder vores gæster med servicen i verdensklasse.

 

Her ses dit arbejde ikke kun som daglige rutiner

Som receptionist er der mange daglige gøremål. Fra at tage telefonopkald og besvare mails til at modtage gæster, booke ophold og administrere dokumenter. Så dét består jobbet selvfølgelig også i på vores seks Sinatur-hoteller. Men det indebærer også så meget mere.

Hos os er din vigtigste opgave at få gæsterne til at føle sig trygge og hjemme. Og det ser vi ikke bare som en nem opgave. Tværtimod. Vi ved, det kræver særlig empati, medmenneskelighed og strategisk mindset. Derfor bifalder vi din unikke vinkel og dit særlige præg, der kan gøre gæsteoplevelsen endnu bedre. Uanset om det er gæster fra danske virksomheder, fra andre lande eller fra private selskaber, du står overfor. 

Vil du være med til at sikre, at enhver gæst får lige nøjagtig den ekstra forkælelse, som de har brug for - uden at gå på kompromis med naturen? Så bliv receptionist hos Sinatur Hotel & Konference

Servicering og administrative opgaver i grønt skær

Hos Sinatur Hotel & Konference vil du være frontløber. Du får nemlig ansvaret for at give vores gæster en fortryllende oplevelse og udstrakt service, der altid tager udgangspunkt i naturen, dens rammer og dens præmisser. Sådan kan du være med til at sørge for, at alle gæster oplever vores komplette grønne pakke.

Uanset om det er sommelien, stuepigen eller receptionisten, der er på arbejde, består driften af at sørge for de gode gæsteoplevelser - og samtidig passe på naturen. Men du er ikke alene om det ansvar. Sammen sørger vi blandt andet for at opretholde et hotelophold med minimal CO2-udledning, lave mad ud fra ‘Det Økologiske Spisemærke’ i sølv og investere i yderligere bæredygtighedstiltag.

Vores naturlige forventninger

Som receptionist hos Sinatur Hotel & Konference er du oftest den første, vores gæster møder. Enten over mail, via telefon eller i hotellets reception. Derfor har vi krav til dig - ligesom vi også har krav til os selv. Naturligvis. 

Vi forventer blandt andet, at:

  • Du elsker at servicere og forkæle gæster 
  • Du har erfaring fra lignende stillinger
  • Du kan arbejde kreativt med løsninger i dagligdagen
  • Du kan arbejde struktureret med konference-, hotel- og selskabsreservationer
  • Du er stærk i salg, tilbudsgivning, opfølgning mer- og gensalg
  • Du har en god udstråling og er smilende
  • Du er stabil og arbejder selvstændigt
  • Du bevarer det kølige overblik - også i pressede situationer
  • Du skriver samt taler dansk og engelsk

Vi kan tilbyde dig et receptionist-job i dit favør

Det er ikke kun os, der har forventninger til dig. Vi har også ansvar for at tilbyde dig de bedste rammer i jobbet som receptionist. Derfor tilbyder vi dig, blandt andet:

  • Trygge ansættelsesvilkår 
  • Fordelagtige personalegoder
  • En fantastisk virksomhedskultur med plads til dig som person
  • Gode muligheder for udvikling, hvor oplæringen foregår sideløbende 
  • Dygtige og passionerede kolleger omkring dig - hvor respekt er nøgleordet
  • En afslappet atmosfære uden strikse formaliteter

Som ansat receptionist hos Sinatur Hotel & Konference kan du glæde dig til at blive en del af en arbejdsplads, der gør en dyd ud af at leve op til de højeste standarder inden for miljømæssige og, ikke mindst, sociale forhold. Som ansat er du nemlig vores vigtigste kort.

Sinatur Hotel & Konference: Vi søger receptionist over hele landet

Sinatur Hotel & Konference består af i alt seks unikke hoteller med smuk natur som fællesnævner. Og her henviser vi ikke kun til udsigten. Vi driver nemlig hoteller på naturens præmisser - men uden at gå ned på oplevelsen. 

Hvert enkelt hotel har deres eget lokale madkammer, deres egen unikke fortælling og deres helt særlige produkter. Så hvor vil du arbejde som receptionist?