Book nu

Gl. Avernæs indretter charmerende udsigtsværelser


I flere uger har håndværkerne rumsteret på Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, hvor de er i gang med en gennemgribende renovering af værelsesfløjen på 1. sal i den historiske hovedbygning med bindingsværk og pudsede tårne.

”Håndværkerne startede i uge 7, og når de er færdige efter Påske, er samtlige værelser på Gl. Avernæs renoverede”, fortæller direktør Morten Grimsgaard, der glæder sig til, at gæsterne kan tage værelserne i brug.

”Værelserne på 1. sal får et stort ansigtsløft og indrettes i en charmerende og indbydende stil. Værelserne er meget forskellige. Derfor indrettes de med forskellige temaer, der passer til det enkelte rum. Fælles for alle værelserne er, at de er forholdsvis store og ligger med en smuk udsigt til Parken, Frugtlunden, Helnæs Bugt og Det Sydfynske Øhav”, forklarer Morten Grimsgaard.

Det er blot et lille års tiden siden, at Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference renoverede hele stueetagen og skabte en hyggelig badehotelsstemning. Med renovering af værelserne på 1. salen er der skabt en større sammenhængskraft i stilen på hele konferencehotellet.

”Hovedbygningen oser af badehotelsstemning, selvom der naturligvis stadig er plads til Børge Mogensen sofaer og interiør med masser af patina i de smukke, gamle opholdsstuer, der er en stor del af sjælen på Gl. Avernæs. Badehotelstemningen er ført med op på 1. sal, hvor den dog er nedtonet for at give plads til vores nye bryllupssuite med påklædningsværelse og vores nye charmerende tårnværelse, der leder tanker hen til Brødrene Grimms eventyr om Rapunzel”, siger Morten Grimsgaard.

 

Renovering af værelserne er færdig efter Påske. Men du kan allerede nu sikre dig en nat eller flere i et af de skønne udsigtsværelser.