Mad-revolution skal redde verden

Den gode nyhed er, at det rent faktisk kan lade sig gøre, og endda på måder, som gavner både landmand, forbruger og planeten.

Det melder forskerne efter at have analyseret blandt andet næring i mad, årsager til sygdomme og udledningen af drivhusgasser i et kæmpe stykke arbejde, som er publiceret i tidsskriftet The Lancet.

Forskerne tilføjer, at hvis alle mennesker på kloden med tiden kan spise sundt og bæredygtigt, vil det ikke bare redde planeten, men også 11 millioner menneskeliv om året. Det vil nemlig hindre, at folk dør af fejlernæring, om det så er, fordi de spiser for meget, for lidt eller forkert.

”Deres arbejde flugter rigtigt meget med alle andre studier, der kommer i de her år: Vi skal blandt andet reducere vores kødforbrug, vi skal ændre landbruget, og vi skal stoppe madspild, hvis vi skal redde planeten. At det så oven i købet hænger godt sammen med at øge folkesundheden, som de viser her, er bare en god nyhed”, konstaterer Jørgen E. Olesen professor ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi.
 

Hvordan lever vi mere bæredygtigt?

Jørgen E. Olesens holdninger deles af køkkenchef Anne Cathrine Christensen, der sammen med hendes kokkekolleger i Sinatur Hotel & Konference i flere år har arbejdet med bæredygtighed i køkkenet og stadig arbejder fokuseret på at blive endnu dygtigere.

”I Sinatur Hotel & Konference er vi allerede nået rigtigt langt. Eksempelvis får vi en stor del af vores råvarer fra mindre landmænd og lokale producenter, der ligesom os har fokus på bæredygtighed og passer på vores klima og miljø”, forklarer Anne Cathrine Christensen, der elsker at være opfindsom i brugen af de gode kvalitetsråvarer.

”Som studiet viser, er det vigtigt, at vi reducerer vores madspil til et minimum. I Sinatur betyder det eksempelvis, at vi gøre en dyd ud af at bruge hele råvaren. Et eksempel er porretoppe, som mange smider væk. Det gør vi ikke. Vi forvandler porretoppene til lækre chips, laver porresalt eller porreolie. Et andet eksempel er, at vi gerne køber Kajs 2. sorterings blåbær, som han ellers har svært ved at sælge. De er, trods nogle små stød, jo helt fine at bruge til brændevin og marmelader”, fortæller køkkenchefen, der løbende arbejder på at udvikle madkonceptet på Sinatur Hotel & Konference i samarbejde med hendes kolleger.

”Jeg tror, at vi er på vej væk fra den traditionelle, store frokostbuffet. Vores gæster vil hellere sidde ved bordet og hygge sig med vores små, hjemmelavede og hyggelige retter. Det er mere nærværende, og så har det også den positive gevinst, at portionsanretningerne ved bordet reducerer madspildet, og det er en mærkesag, vi kan høre, at vores gæster støtter”, forklarer Anne Cathrine Christensen, der afslører, at hun går med en lille drøm om fremtiden for Sinatur Hotel & Konference.

”Drømmen er, at vi en dag har vores egen bondegård. Måske driver vi den sammen med en række landmænd, der leverer gode, sunde og lokalt dyrkede grøntsager samt velsmagende grise, køer, lam og fjerkræ direkte til os”, siger Anne Cathrine Christensen og kommer med en opfordring

”En af vores allerstørste udfordringer er plastik. Både virksomheder og privatpersoner må begynde at stille krav om mindre forurenede emballage. Vi bliver nødt til at stå sammen og råbe producenterne op i samlet flok. Sammen vil vi stå stærkere og vores stemme blive hørt, og et mindre forbrug af plastik er helt afgørende for vores børn og børnebørns sundhed i fremtiden” forklarer Anne Cathrine Christensen.

Forskernes arbejde møder også anerkendelse på Christiansborg hos energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

”Det er et imponerende studie og et vigtigt indspil til diskussionen om den fremtidige fødevareproduktion. Der er ingen tvivl om, at vi skal sætte endnu stærkere fokus på, hvordan vi bedst både bremser den globale opvarmning og sikrer sunde fødevarer til fremtidige generationer. Der er brug for denne type studier i debatten, skriver ministeren i en e-mail til videnskab.dk. 

En central pointe for ekspertgruppen er, at intet element kan stå alene, hvis vi vil redde verden ved at sætte en sund og bæredygtig kost sammen til hele kloden. Det kræver handling på mange niveauer, både for hvert enkelt menneske, for organisationer og for verdens politikere.

”Jeg kan godt forstå, hvis man bliver forpustet af at høre om alle de ændringer, der skal laves, og at de skal laves lige nu. Men hvis vi skal nå de mål, vi har for verden, er vi nødt til at sprinte. Det er ikke nok at løbe en sløv maraton”, siger Jørgen E. Olesen, professor, Aarhus Universitet

På den mere nære front har forskerne indkredset præcist, hvad de mener, hvert menneske bør spise for at leve et liv uden sygdomme på grund af dårlig kost, når man samtidig tager hensyn til planetens fremtid.

Generelt skal vi spise under halvt så meget rødt kød og sukker, mens vi skal spise mere end dobbelt så mange nødder, frugter, bælgfrugter og grøntsager.
 

Mere konkret bør du i gennemsnit hver dag spise:

• 0-14 gram okse- eller lammekød (i dag spiser vi i Danmark 75 gram)
• Op mod 600 gram frugt og grønt (i dag spiser vi 380 gram)
• 0 gram smør (i dag spiser vi 5 gram)
• 232 gram fuldkorn (i dag spiser vi 55 gram)
• Højst 31 gram sukker, sødemidler og lignende – gerne nærmere 0 (i dag spiser vi 49 gram)
   

Bæredygtig plan minder om danske kostråd

Set gennem danske briller giver sammensætningen af kosten rigtig god mening. Faktisk minder anbefalingerne i det store hele om de danske kostråd om for eksempel at spise mindre sukker, mere grønt og mere fuldkorn, bemærker Sisse Fagt. Som forsker ved DTU Fødevareinstituttet er hun med til at lægge grundlaget for anbefalingerne til, hvad vi danskere bør spise.

Sisse Fagt fortæller, at især danske mænd spiser meget mere rødt og forarbejdet kød, end ekspertgruppen anbefaler. 

”Det er et tydeligt signal om, at især mænd skal spise mindre kød, da det vil gavne klimaet, men også sundheden med for eksempel flere grøntsager. På sukkerområdet giver rapporten også et stærkt signal om, at mange vil gavne både klima og sundhed ved at skære væsentligt ned på sukker, slik og søde drikke”, konstaterer Sisse Fagt, seniorrådgiver i Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring, Forskningsgruppen for Ernæring og Sundhedsfremme ved DTU.

Ændringer i mange kæder

I det store studie står, at hvis vi gerne vil have, at alle i verden spiser sundt til både deres eget og planetens bedste, kræver det, at vi gør en masse ting anderledes, herunder:

• Produktionen skal lægges om, så vi producerer langt mindre kød og meget mere grønt
• Landbruget skal finde andre metoder, så det bruger færre pesticider og tager større hensyn til biodiversitet
• Alle kæder i produktionen skal tale meget bedre sammen, så vi undgår madspild, for eksempel fordi korn aldrig når at blive til mel, eller fordi mad bliver smidt ud derhjemme.

Forskerne understreger, at det langt fra er nok at gøre det ene og ikke det andet.

Alle faktorer skal ændres, og de skal ændres nu, hvis vi skal have en chance for at nå målene for en sund planet og en lige så sund verdensbefolkning på omkring 10 milliarder mennesker i 2050.

Forskernes opskrift på de nødvendige ændringer er rimelig omfattende, men flere steder også ret ukonkret. De nævner fem punkter, som politikere verden over nu bør fokusere på:

1. Det skal være lettere for folk at vælge sundt

Det betyder, at det skal være lettere at få fat i sund mad ved bedre logistik og opbevaring og ved at fremme mad fra bæredygtige kilder.

Kommissionen anbefaler, at man begrænser retten til at reklamere for usund mad, at man laver uddannelseskampagner og sørger for priser, som afspejler, hvad varen har kostet at lave, både for producenten og for miljøet. Det kan betyde øgede priser, og derfor skal politikerne også overveje, hvordan man passer på sårbare grupper i samfundet for at undgå fejlernæring.

2. Landbruget skal skifte fokus

Landbruget skal gå fra at dyrke meget af én afgrøde uden den store næringsværdi til at producere varierede, næringsrige afgrøder.

I øjeblikket er det små og mellemstore landbrug, som forsyner verdens markeder med over halvdelen af de vigtigste næringsstoffer, bemærker forskerne. Politikere verden over skal i langt højere grad støtte næringsholdig, plantebaseret mad og forskning, som kan øge både næring og bæredygtighed i fødevarer.

3. Bæredygtig produktion

Hvert landbrug skal producere mere på en bæredygtig måde. Afgrøder af høj kvalitet og god bæredygtighed skal dyrkes under hensyn til lokale forhold.

4. bevaring af naturlige økosystemer

Vi skal have gode regler for bevaring af naturlige økosystemer og for at sikre vores forsyningskæder, som det hedder.

Forskerne skriver, at det gælder om at beskytte naturområder på land, forhindre skovrydning, genskabe udpint jord, fjerne skadelig støtte til fiskeri og at afskære mindst 10 procent af havet fra fiskeri, så fisk kan få lov at yngle.

5. Madspild skal halveres

Langt det meste madspild finder sted i lande med lav eller middel indkomst, fordi høsten bliver planlagt dårligt, fordi det er svært at få solgt varer på et marked, eller fordi der mangler steder at opbevare mad.

I fattige lande er politikere nødt til at investere mere i teknologi og uddannelse af bønder. I rigere lande er der dog også alt for meget madspild. Det skal ned ved at lave kampagner om, hvordan man bedst køber ind, hvordan man skal forstå ”mindst holdbar til” - eller ”bedst før”-mærkninger, ved at forbedre opbevaring, ved at lave andre portionsstørrelser og ved at bruge madrester i stedet for smide dem ud.