Book nu

Mød fremtidens Sinatur stjerner


Fredag 8. februar kan du være med til at hylde alle vores talentfulde elever fra vores seks konferencehoteller til den traditionsrige Elevaften 2019.

”Det er noget ganske særligt at være elev i Sinatur Hotel & Konference. For eksempel får vi lov til at holde en Elevaften, hvor vi er 100 % ansvarlige for både køkken og servering. Vi får naturligvis gode råd og hjælp, men det er vores ansvar, at gæsterne har en fantastisk aften," forklarer Mie Lambrecht, der er tjenerelev på Storebælt Sinatur Hotel & Konference.

Kokke- og tjenereleverne står for alt lige fra indkøb, priskalkulering, sammensætning af menu og markedsføring af eventen til tilberedning og servering.

”Det er en fed aften for os elever, og vi håber naturligvis, at mange gæster tør kaste sig ud i en gastronomioplevelse båret af os elever. Vi er allerede i fuld gang med planlægningen, og vi tør godt love, at du som gæst får en uforglemmelig smagsoplevelse”, lover Mie Lambrecht.

Elevaftenen på Haraldskær forkæler dig og dine gæster med:


1. Velkomstdrink

2. Snacks

3. 6-retters servering

4. Afstemt vinmenu

5. Kaffe og sødt

 

Vil du have en mail når booking åbner? Kontakt os her og bliv blandt de første.
 

Booking af bord åbner i januar 2019.