Book nu

Tekniker


AV-tekniker, servicetekniker eller tekniker. Hos Sinatur Hotel & Konference får du muligheden for at iføre dig flere hatte, når du varetager hotellernes forskelligartede opgaver - tekniske såvel som konsulterende. Derfor er du som tekniker en vigtig del af vores daglige drift, da du både er med til at sikre, at vores gæster får den bedst mulige oplevelse og hotellet vedligeholdes. 

Ansøg om jobbet som tekniker på et af de seks Sinatur-hoteller, og vær med til at tage teknikken og gæsteoplevelsen med videre på vores grønne rejse. 

 

 

Dine arbejdsopgaver: Fra velkendt vejledning til hektiske ad hoc-opgaver

Fra AV-teknik og daglig vedligeholdelse til kundepleje og inspirerende arbejdsgange. Som tekniker hos Sinatur Hotel & Konference kommer dine arbejdsopgaver til at spænde bredt. Du vil blandt andet stå i spidsen for hotellets daglige tilsyn og vedligeholdelse af tekniske installationer, samtidig med at du vil være bindeleddet til vores eksterne leverandører. Og den menneskelige kontakt stopper ikke her: Du kommer også til at være til rådighed under møder og konferencer på hotellet, hvis der skulle opstå uventede problemer eller vanskeligheder med teknikken. 

Dine tekniske arbejdsopgaver vil således være alt fra faste og velkendte til spontane ad hoc-opgaver, der kræver innovative løsninger. Du vil agere hotellets IT-livline, der både sørger for at holde den daglige drift oppe og gæsterne tilfredse. Naturligvis altid ud fra et mindset, der tager aktivt del i den grønne omstilling. Sådan vil dine arbejdsopgaver som tekniker hos Sinatur Hotel & Konference være meningsfulde og foregå gennem en lidt grønnere praksis.

Vores naturlige krav til dig som tekniker

For at du kan trives i dit arbejde som tekniker hos os og samtidig yde dit bedste, har vi nogle naturlige krav, som du skal kunne opfylde. 

 

  • Vi forventer, at du har relevant erfaring med teknik, IT og service. Det kan enten være i tidligere jobs som pedel, tekniker eller inden for facility-branchen.
  • Vi forventer, at du har IT-viden samt PC- og MAC-erfaring. På den måde kan du bedst hjælpe hotellets kolleger og gæster. 
  • Vi forventer, at du kan være serviceminded. Hvis du skal bistå møde- og konferencegæster, skal du være i stand til at yde god service og trives med en bred berøringsflade.
  • Vi forventer, at du kan arbejde stabilt og fleksibelt. Som tekniker på et af vores hoteller, skal du kunne være stabil i dit arbejde - og samtidig have lyst til at arbejde en smule fleksibel i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver.
  • Vi forventer, at du er positiv og ansvarsfuld i din arbejdsgang. I dit arbejde skal du være i stand til at arbejde selvstændigt og tage ansvar, da du kommer til at stå med flere opgaver på egen hånd. Det kræver gåpåmod - og det skal du gerne motiveres af.

Velkendt teknik i nye, grønne rammer

I dit arbejde som tekniker hos Sinatur Hotel & Konference er den høje kvalitet og professionelle service i fokus, naturligvis. Men det er ikke dét, som udgør det særlige ved jobbet. Det er i stedet hotellets bæredygtige ambition, som gør din arbejdsdag anderledes. Alle hos Sinatur Hotel & Konference tager nemlig ansvar for miljøet og samfundet ved at arbejde ud fra fagspecifikke løsninger, der altid respekterer naturen og hjælper den med at blomstre igen. Lige fra teknikeren til receptionisten og køkkenchefen.

Sinatur er blandt andet Nordens første B Corp-certificerede hotelkæde, hvilket er din og vores gæsters dokumentation for, at vi holder det, vi lover. Vi arbejder ud fra de højeste standarder inden for miljømæssige og sociale forhold - blandt andet ved at bruge grøn energi, affaldssortere, handle lokalt og reducere antallet af leverancer til hvert hotel. Og her er du som medarbejder det vigtigste kort i at lykkes med de forhold gennem arbejdsdagen.

Arbejd som tekniker i Jylland, på Sjælland eller Fyn

Du kan arbejde som tekniker hos et af Sinatur Hotel & Konferences seks hoteller - eller på tværs af hotellerne. Det giver mulighed for en varieret arbejdsdag, hvor du vil kunne udføre dine tekniske færdigheder i forskellige omgivelser.

De seks hoteller er alle forskellige i deres udtryk, men de har alle de naturskønne områder og det bæredygtige mindset til fælles. Uanset hvilket hotel du arbejder på, vil du derfor have Sinatur Hotel & Konferences grønne profil som ramme - og du vil arbejde aktivt for at støtte op om en mere bæredygtig arbejdstilgang. Som tekniker hos Sinatur Hotel & Konference vil dit arbejde altså tage del i de grønne initiativer overalt på hotellerne.