Få job hos Sinatur Hotel & Konference
Sinatur Hotel & Konference ønsker at få ildsjæle med ombord, der deler kærligheden til naturen og viljen til at tage ansvar for den. Er det dig?
Læs mere om forholdene og arbejdsdagene her på siden, og bliv en del af vores ansvarsfulde arbejde.
Ledige stillinger
Bliv vores nye medarbejder
Ansvarlighed er en central del af Sinaturs strategi, og vores ambition er at drive hoteller på naturens præmisser. Det betyder, at vi arbejder systematisk med blandt andet klima, ressourcer, indkøb, gastronomi og sociale forhold – og løbende udvikler den måde, vi driver vores hoteller på.
Det arbejde involverer hele organisationen. Som medarbejder hos Sinatur bliver du derfor en vigtig del af vores ambitioner og af de valg, vi træffer i hverdagen. Du står selvfølgelig ikke alene med opgaven. Vi arbejder med fælles mål, konkrete indsatser og dokumentation, der giver os et fælles fundament at bygge videre på.
Sinatur er Nordens første B Corp-certificerede hotelkæde. Certificeringen ser på virksomheden som helhed og er en del af dokumentationen for vores arbejde med ansvarlighed på tværs af både miljømæssige og sociale forhold.
Hos os er ansvarlighed derfor ikke en opgave for de få. Det er noget, vi arbejder med sammen, og som ny medarbejder, vil du derfor være et af vores vigtigste kort.
Arbejd hos Nordens første B Corp-certificerede hotelkæde
Med en B Corp-certificering får du dokumentation for, at den virksomhed, du lægger din arbejdsenergi i, arbejder systematisk med ansvarlighed – både miljømæssigt og socialt.
Men hvad betyder det helt konkret, at Sinatur Hotel & Konference er B Corp-certificeret.
B Corp-certificeringen betyder, at Sinatur er blevet vurderet efter B Labs standarder for blandt andet miljømæssige og sociale forhold, ansvarlig virksomhedsdrift og transparens. Certificeringen ser på virksomheden som helhed og stiller krav til, at vi kan dokumentere vores arbejde og vores resultater.
For dig som medarbejder betyder det, at du bliver en del af en virksomhed, hvor ansvarlighed er en del af den måde, vi driver forretning på. Vi arbejder løbende med vores påvirkning på blandt andet medarbejdere, samfund og miljø – og med at dokumentere den udvikling.
Sinatur er Nordens første B Corp-certificerede hotelkæde. Det er vi stolte af – og for os er certificeringen ikke et slutmål, men et værktøj til fortsat at udvikle vores måde at drive hoteller på.
Bliv en del af Sinatur
Vi er Danmarks bedste hotelkæde, naturligvis
´Ved EU’s miljøpriskonkurrence i 2021 vandt Sinatur Hotel & Konference i kategorien ‘Miljømanagement’. Her var det implementeringen af vores omfattende ansvarlighedsstrategi, der gjorde udvalget, hvor især vores certificerede klimaregnskab, indkøbspolitik, genanvendelse i alle værdistrømme og leverandørsamarbejde om emballage gjorde udfaldet.
Vores omstilling og kontinuerlige forbedringer er altså nu anerkendt som ganske særlige, og dét er din garanti for, at du er en af de danske, frontløbere, når du arbejder hos Sinatur Hotel & Konference. Og vi stopper ikke her ved miljøprisen. Ansvarligt forbrug har nemlig ingen målstreg. Derfor er det vigtigt for Sinatur Hotel & Konference at blive ved med at handle mere, end vi taler. Af den grund investerer vi løbende i yderligere projekter. Vi arbejder blandt andet dagligt med FN’s 17 verdensmål, mens ansvarlighed naturligt spiller en central rolle i vores samfundsambition.
Mød en medarbejder fra Sinatur Hotel & Konference
Måden vi arbejder på er altafgørende - både for din arbejdsglæde og for resultatet af arbejdet. Men hvordan foregår arbejdet hos os?
Herunder kan du møde Anne Cathrine, der er køkkenchef på Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference. Hun brænder for vores værdier: Natur, nærvær og gastronomi. Hør hende fortælle om sit arbejde, den gastronomiske profil, samt hvordan det er at være en del af Sinatur-hotellernes ansvarlige forretningsstrategi.
Sådan kan din arbejdsdag se ud
Hos Sinatur Hotel & Konference kan du få et arbejdsliv med engagerede kolleger og forhold, der fokuserer på gode og ordnede rammer. Både i forbindelse med ansvarlighed og i at behandle hinanden med respekt. Du kan læse om nogle af fordelene ved at arbejde hos Sinatur Hotel & Konference her:
Som medarbejder får du god løn, ordnede forhold og en fleksibel arbejdsdag, så du har overskud til familieliv og fritidsaktiviteter på sidelinjen
Du har mulighed for at få masser af ansvar, så du konsekvent udvikler dig i dit job hos os
I Sinatur Hotel & Konference har vi etableret vores eget interne ambassadørkorps bestående af medarbejdere, der skal være med til at videreudvikle ansvarlige tiltag og sikre, at vores samfundsambition og ambitiøse 2030-mål bliver forankret i hele virksomheden. Netop derfor mener vi det, når vi siger, at vores medarbejdere er vores vigtigste kort.