Sinaturs indsatsspor
Med udgangspunkt i vores kærlighed til naturen og alt det, der vokser og gror, arbejder vi i Sinatur målrettet med en række indsatsspor.
Indsatssporene hjælper os med at samle og strukturere vores arbejde med ansvarlighed og sætte fokus på de områder, hvor vi løbende træffer valg, følger udviklingen og justerer vores indsatser.
Bedst for mennesker
For at Sinatur kan gro, skal kulturen være livsgivende, sund og nærende, så mennesker kan trives og udvikle sig.
Vi arbejder for at skabe plads til, at mennesker kan vokse og blomstre, og vi har fokus på at udvikle vores arbejdspladser og fag, så de også er relevante og attraktive for kommende generationer.
Mad med holdning
Vi er passionerede omkring mad. I vores gastronomiske profil forholder vi os til blandt andet klima, natur og ressourceforbrug i de valg, vi træffer omkring råvarer og menuer.
Derfor arbejder vi blandt andet med økologi, sæson, lokale og danske råvarer, madspild og sammensætningen af vores menuer. Det er nogle af de områder, der sætter retningen for vores gastronomi – fra jord til bord.
Forbrug uden spild
I naturen indgår ressourcer i kredsløb, og det inspirerer os til at se på, hvordan vi selv bruger materialer og ressourcer.
I tæt samspil med vores leverandører arbejder vi derfor med blandt andet affald, emballage, ressourceforbrug og vores værdikæde. Dem, vi handler med, er en vigtig del af arbejdet, og gennem dialog og fælles krav forsøger vi at finde løsninger, der giver mening for både vores drift og de ressourcer, vi er afhængige af.
En tydelig stemme
Vi vil gerne bruge vores stemme til mere end at fortælle om vores egne hoteller. Både over for gæsterne, branchen og de lokalsamfund, vi er en del af.
Vi bruger derfor vores taletid på at dele erfaringer og inspirere vores gæster til at tage stilling til deres valg. Vi går i dialog med de virksomheder, vi samarbejder med, om ansvarlig virksomhedsdrift, og vi deltager i samtalen om de rammer og vilkår, der har betydning for vores samfundsambition.
En sund forretning
Økonomisk robusthed i et marked præget af usikkerhed og forandring er væsentlig. Men en sund forretning handler for os også om at tage ansvar for den måde, vi driver virksomhed på, og for vores relation til mennesker, samfund og ressourcer.
Derfor arbejder vi løbende med at udvikle vores kerneforretning og udfordre vores egne vaner og standarder. Målet er at skabe en forretning, der står stærkt – også i fremtiden – og som fortsat kan udvikle måden, vi tænker hotel- og konferenceophold på.
Vil du vide mere?