1. Job
  2. Job & Elevplads -
  3. Job

Tekniker

AV-tekniker, servicetekniker eller tekniker. Hos Sinatur Hotel & Konference får du muligheden for at iføre dig flere hatte, når du varetager hotellernes forskelligartede opgaver - tekniske såvel som konsulterende. Derfor er du som tekniker en vigtig del af vores daglige drift, da du både er med til at sikre, at vores gæster får den bedst mulige oplevelse og hotellet vedligeholdes. 

Søg uopfordret jobbet som tekniker på et af de seks Sinatur-hoteller.

Dine arbejdsopgaver: Fra velkendt vejledning til hektiske ad hoc-opgaver

Dine arbejdsopgaver: Fra velkendt vejledning til hektiske ad hoc-opgaver

Fra AV-teknik og daglig vedligeholdelse til kundepleje og inspirerende arbejdsgange. Som tekniker hos Sinatur Hotel & Konference kommer dine arbejdsopgaver til at spænde bredt. Du vil blandt andet stå i spidsen for hotellets daglige tilsyn og vedligeholdelse af tekniske installationer, samtidig med at du vil være bindeleddet til vores eksterne leverandører. Og den menneskelige kontakt stopper ikke her: Du kommer også til at være til rådighed under møder og konferencer på hotellet, hvis der skulle opstå uventede problemer eller vanskeligheder med teknikken. 

Dine tekniske arbejdsopgaver vil således være alt fra faste og velkendte til spontane ad hoc-opgaver, der kræver innovative løsninger. Du vil agere hotellets IT-livline, der både sørger for at holde den daglige drift oppe og gæsterne tilfredse. 

Vores naturlige krav til dig som tekniker

For at du kan trives i dit arbejde som tekniker hos os og samtidig yde dit bedste, har vi nogle naturlige krav, som du skal kunne opfylde. 

 

  • Vi forventer, at du har relevant erfaring med teknik, IT og service. Det kan enten være i tidligere jobs som pedel, tekniker eller inden for facility-branchen.
  • Vi forventer, at du har IT-viden samt PC- og MAC-erfaring. På den måde kan du bedst hjælpe hotellets kolleger og gæster. 
  • Vi forventer, at du kan være serviceminded. Hvis du skal bistå møde- og konferencegæster, skal du være i stand til at yde god service og trives med en bred berøringsflade.
  • Vi forventer, at du kan arbejde stabilt og fleksibelt. Som tekniker på et af vores hoteller, skal du kunne være stabil i dit arbejde - og samtidig have lyst til at arbejde en smule fleksibel i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver.
  • Vi forventer, at du er positiv og ansvarsfuld i din arbejdsgang. I dit arbejde skal du være i stand til at arbejde selvstændigt og tage ansvar, da du kommer til at stå med flere opgaver på egen hånd. Det kræver gåpåmod - og det skal du gerne motiveres af.

Arbejd som tekniker i Jylland, på Sjælland eller Fyn

Du kan arbejde som tekniker hos et af Sinatur Hotel & Konferences seks hoteller - eller på tværs af hotellerne. Det giver mulighed for en varieret arbejdsdag, hvor du vil kunne udføre dine tekniske færdigheder i forskellige omgivelser.

De seks hoteller er alle forskellige i deres udtryk, men de har alle de naturskønne områder og det ansvarlige mindset til fælles. Uanset hvilket hotel du arbejder på, vil du derfor arbejde aktivt for at støtte op om  ambitionen om at drive hoteller på naturens præmisser.

Send en uopfordret ansøgning eller tjek om der er nogle aktuelle ledige stillinger her.

Book selv dit møde eller konferenceophold

Få hjælp til booking af møder og konferencer

Booking af værelser eller ophold

Vælg et af vores seks hoteller