1. Job
  2. Job & Elevplads -
  3. Job

Kok

Er du en erfaren og engageret kok, der - gennem din nørdede passion for kompromisløs gourmet - elsker at skabe helt særlige madoplevelser? Så kan et job som kok hos et af de seks hoteller under Sinatur Hotel & Konference være lige noget for dig. Her får du lov til at arbejde i anderledes rammer, hvor du kan tænke kreativt og kokkere frit ud fra naturlige principper. 

Læs mere om arbejdsdagen, miljøet og det positive team bag dig, når vi udbreder jobbet som kok hos Sinatur Hotel & Konference.

Faglært kok i gode, sociale rammer

Faglært kok i gode, sociale rammer

Trives du i et energisk miljø, hvor du kan bruge din erfaring og samtidig udfolde samt udfordre dine kulinariske færdigheder? Hos Sinatur Hotel & Konference vil du opleve, at udfordringerne er mange og spændende. For her er ikke én dag ens - hverken i teamet eller under madlavningen. 

Vi tror på, at en arbejdsplads er allerbedst, når medarbejderne trives og føler sig motiverede og inspirerede. Og det kan de kun, når teamet er dynamisk og giver plads til hinanden. Derfor forventer vi af alle medarbejdere, at de gør deres bedste - både når det gælder madlavningen og sammenholdet. 

Madlavning er det naturlige midtpunkt

Madlavning er det naturlige midtpunkt

Når det kommer til gastronomien, skal vores kokke have fokus på oplevelsen, sæsonen og de lokale råvarer. De naturlige madkamre i nærområdet er en vigtig inspirationskilde, og du skal derfor kunne tænke ud af boksen, følge årstiderne og finde nye veje i køkkenet.

Som kok er det din opgave at skabe gode madoplevelser med udgangspunkt i sæson, økologi og lokale og danske råvarer. Samtidig arbejder du med Det Økologiske Spisemærke i sølv som en del af køkkenets rammer, hvor 60–90 % af de indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske.

Vi forventer at du:

Vi forventer at du:

  • ​Er faglært kok og/eller har erfaring fra en lignende stilling
  • Er ambitiøs 
  • Sætter en ære i at levere det bedste hver gang
  • Er en god kollega 
  • Har fokus på et godt fællesskab
  • Er selvstændig 
  • Har masser af teamspirit
  • Er stabil og engageret i dit arbejde
Du har også forventninger til os, naturligvis

Du har også forventninger til os, naturligvis

Som kok hos Sinatur Hotel & Konference er det vigtigt, at du deler vores interesse for ansvarlighed, gastronomi og god service. Men vi ved også, at gode rammer har betydning for både arbejdsglæde og udvikling. Derfor arbejder vi blandt andet for at:

  • Investere i vores hoteller som attraktive arbejdspladser med gode værdier

  • Tilbyde attraktive personalegoder

  • Styrke det gode kollegaskab og fællesskab

  • Have fokus på et godt arbejdsmiljø med plads til forskelligheder og individuel udvikling

  • Skabe fleksibilitet i arbejdstiderne, så der også er plads til et liv ved siden af

Hos Sinatur Hotel & Konference bestræber vi os på at skabe et godt arbejdsmiljø med plads til dig og din udvikling – både personligt og fagligt.

Vil du vide mere? Så kan du dykke ned i vores forskellige hoteller og restauranter, som alle tager udgangspunkt i de samme værdier om nærvær, gastronomi og natur.

Kokkerér over hele landet

Sinatur-hotellerne er beliggende i smukke omgivelser landet over, hvor du kan opleve naturen på tæt hold. Hver dag. Køkkenets vindue kan vende mod både gyldne strande og livlige heder, mens du kan gå på jagt efter krydderurter i den grønne skov og nede ved åbredden. Du kan derfor se frem til en arbejdsplads i naturlige rammer, der virkelig inspirerer, når du skal skabe kulinariske oplevelser for gæsterne.

Men hvor vil du arbejde som kok? Klik ind på vores forskellige hotelrestauranter, og find dén lokation, der giver dig den største motivation og send en uopfordret ansøgning eller tjek om der er nogle aktuelle ledige stillinger her.

Book selv dit møde eller konferenceophold

Få hjælp til booking af møder og konferencer

Booking af værelser eller ophold

Vælg et af vores seks hoteller