Konferencekoordinator
Koordinering, salg og kundekontakt. Hos Sinatur Hotel & Konference får du mulighed for at arbejde med mange forskellige aspekter af koordineringsfaget. Som konferencekoordinator vil du nemlig være ansvarlig for at koordinere og planlægge store og små arrangementer på vores seks hoteller, hvor naturen er tæt på, og ansvarlighed er en integreret del af den daglige drift.
For hos Sinatur Hotel & Konference er ambitionerne høje – ligesom dine egne.
Læs mere her på siden, og søg uopfordret jobbet som konferencekoordinator hos et af hotellerne under Sinatur Hotel & Konference.
Konferencekoordinator i hele Danmark
Du kan arbejde som konferencekoordinator på et af vores seks hoteller rundt i hele Danmark - fra Haraldskær Sinatur Hotel & Konference og Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference i Jylland til Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Sixtus Sinatur Hotel & Konference og Storebælt Sinatur Hotel & Konference på Fyn samt Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference på Sjælland.
Selvom hotellerne er forskellige, vil der være fællestræk for dit job. Blandt andet vil du være den første, som vores gæster møder, når de ankommer til hotellet, hvor din vigtigste opgave er at sikre, at de føler sig trygge og hjemme. Uanset hvilket hotel du vælger at ansøge om jobbet som konferencekoordinator på, vil du få rig mulighed for at være med til at gøre en forskel - både i forhold til hvordan gæster oplever opholdet, men også i forhold til hvordan konferencen afholdes. Her får du frie rammer til at løse netop dén opgave.
Vores krav til dig
Er du klar på at tage medansvar i vores rejse, tænke koordinerende og arbejde i et travlt miljø? Det er blot nogle af de krav, der findes til dig som konferencekoordinator. Derudover er det også et stort plus, at du:
Har lyst og ikke mindst evne til at arbejde i et konference- og hotelmiljø
Har kvalitets- og ordenssans
Har øje for detaljen
Er i besiddelse af en positiv og nysgerrig indstilling, hvor du tænker i kreative løsninger og muligheder frem for begrænsninger
Har salgs- og hotelerfaring - gerne fra lignende stilling
Har en høj arbejdsmoral
Er flydende i dansk og engelsk
Er du klar på udfordringen? Så ansøg om et af jobbene her på siden hos Sinatur Hotel & Konference.
Sinatur Hotel & Konference: Vi søger konferencekoordinatorer over hele landet
Sinatur Hotel & Konference består af i alt seks unikke hoteller med smuk natur som fællesnævner. Og her henviser vi ikke kun til udsigten. Vi har nemlig en ambition om at drive hoteller på naturens præmisser - men uden at gå ned på oplevelsen.
Hvert enkelt hotel har deres eget lokale madkammer, deres egen unikke fortælling og deres helt særlige produkter. Så hvor vil du arbejde som konferencekoordinator?
Send en uopfordret ansøgning eller tjek om der er nogle aktuelle ledige stillinger her.