Book nu

Fejr kærligheden ved Storebælt


På Hotel Storebælt kan I holde bryllup midt i den danske natur i første parket til det smukke, blå hav. Her kan I danse brudevals i det fri, tage billeder i skæret fra Storebælts fantastiske lys og skåle livet som nygifte ind med naturen som kronvidne. Sinaturs unikke Hotel Storebælt har nogle af landets mest prægtige omgivelser - intet mindre kan gøre det, når jeres store dag skal fejres.

I første parket til havet


Storebælt Sinatur Hotel & Konference er en særpræget bygning med milelange vinduespartier, der kan blæse de fleste gæster bagover. Her kan I nyde gastronomi i verdensklasse, danse i skæret fra Storebælts spektakulære lys og bevæge jer ud i det fri, når behovet for frisk luft opstår. Hotellet og den naturlige omegn kan indfri ønsker, som de fleste kun tør drømme om. Tillad jer selv at blive revet med af drømmen og gør den til virkelighed.

En naturlig tilgang til gastronomi

På Storebælt optager den lokale natur en stor plads: Hotellet er indrammet i den, de lyse lokaler lader den fordunkle og maden er fremstillet af den. Den omkringliggende natur er en vigtig del af den daglige magi på Storebælt. Også når det kommer til gastronomien. 

Vi handler en stor del af vores råvarer lokalt og økologisk og benytter havens frugter og bær, strandens urter og gode råvarer fra omegnen til at servere Nyborg på en nærværende og lokal tallerken.
Vi har Det Økologiske Spisemærke i sølv og vandt prisen for "Bedste Madkoncept 2019" ved en stor branchemesse sidste år. 

Hos os får I en gastronomisk oplevelse udover det sædvanlige, uanset om I ønsker traditionelle kuverter, plantebaserede veganske retter eller andre unikke serveringer.

Bryllup med overnatningsmuligheder

Efter en pulserende dag med følelserne i fokus, er det essentielt at kunne trække sig tilbage til fredfyldte rammer. Hos os har I mulighed for at indlogere både jer og jeres gæster på skønne, harmoniske værelser med dejlig atmosfære og smuk udsigt. Her kan søvnen indhylle jer i et drømmende net, alt imens bølgerne vugger udenfor vinduet. Og når morgendagen oprinder, og du så slår øjnene op, kan I nyde den idylliske udsigt til Storebælt, der bader i morgensolens stråler, og nyde en lækker morgenmad fuld af hjemmelavede specialiteter.

Hør mere om et bryllup på Storebælt

(Angiv gerne forventet antal samt evt. ønsker til dato(er).)