Book nu

Sinaturs persondatapolitik

Sådan behandler vi dine personlige oplysninger


Virksomhed
Sinatur Hotel & Konference
Østerøvej 121
5800 Nyborg
CVR 55 60 28 16
(Vi er ejet af Danmarks Lærerforening)

Vi består af følgende seks hoteller:

  • Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference
  • Haraldskær Sinatur Hotel & Konference
  • Sixtus Sinatur Hotel & Konference
  • Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference
  • Storebælt Sinatur Hotel & Konference
  • Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference

I det nedenstående kan du læse om de gældende regler, vi tager udgangspunkt i i forhold til behandling af dine personoplysninger.

Hvilke oplysninger indsamler vi om dig, når du besøger vores hjemmeside?
Vi indsamler kun de personoplysninger, som du giver samtykke til, når du besøger vores hjemmeside og foretager en handling, der kræver informationer fra dig. 

Dette kan f.eks.være, når du udfylder en kontaktformular eller sender os en forespørgsel, hvor vi har brug for at kende dit navn, din e-mail og evt. også hvilken virksomhed du repræsenterer.

Ligeledes afgiver du personoplysninger, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev eller booker et ophold via vores hjemmeside, hvor du skal udfylde følgende:

  • Navn
  • Adresse (ikke gældende for nyhedsbrev)
  • Postnummer og by
  • E-mail

Disse informationer er nødvendige for, at vi kan håndtere din tilmelding, booking og/eller forespørgsel.
Oplysningerne opbevares sikkert hos Danmarks Lærerforening, og du har altid mulighed for at bede om indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig.  

Herudover indsamler vi oplysninger om din færden på hjemmesiden, hvis du har givet samtykke hertil. Det kan du læse mere om under afsnittet om cookies.

Hvor lagres mine personoplysninger?

Dine personoplysninger lagres på servere i Danmark hos vores ejere, Danmarks Lærerforening. Nogle personoplysninger administreres af en tredjepart, som indgår i rollen som vores databehandler. Disse opbevarer og behandler personoplysninger på vegne af Sinatur Hotel & Konference og i henhold til denne datapolitik og den til enhver tid gældende lovgivning om beskyttelse af persondata.

Hvordan beskytter I personoplysninger?

Vi har i overensstemmelse med persondataforordningens regler indgået databehandleraftaler med de tredjeparter, vi samarbejder med, for at få en garanti for, at de har de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der skal til for at sikre, at dine personoplysninger ikke lækkes. Derudover har vi lavet udførlige manualer og beskrivelser internt, der opridser reglerne for lagring af persondata. Dette betyder blandt andet, at vi ikke opbevarer informationer om dig på ikke-sikre servere og steder, der kan tilgås af andre end Sinatur.

Adgang til oplysninger

Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi har registreret om dig, samt til at få forkerte oplysninger slettet eller korrigeret. For yderligere information herom, bedes du kontakte Hoteldirektør Christina Nielsen på chni@sinatur.dk.

Kan der ske ændringer til denne politik?

Det kan blive nødvendigt med ændringer i vores behandling af personlysninger, og vi forbeholder os derfor retten til at opdatere og ændre disse retningslinjer. I tilfælde af væsentlige ændringer, vil du få besked herom, enten via en synlig meddelelse på vores hjemmeside eller via en mail, såfremt du er tilmeldt vores nyhedsbrev.

Cookies

Vi anvender cookies på vores hjemmeside for at generere webstatistik samt målrette markedsføring til vores besøgende. 

Hvad er cookies?

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv.

Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider.

Kan jeg undgå cookies?

Når du besøger vores hjemmeside, skal du tage stilling til, hvilke cookies du vil acceptere. Du kan altid blokere eller slette cookies på din computer ved at ændre indstillingerne i din browser. 
Husk, at hvis du bruger flere browsere, skal du slette og blokere cookies i dem alle.

Hvad bruger I cookies til?

Vi bruger primært de indsamlede oplysninger fra cookies til at måle og analysere trafikken på vores hjemmeside via Google Analytics samt til målretning af markedsføring via fx Facebook.  

Hvilke cookies bruger I? 

Vi anvender følgende cookies på vores site: 

Præference 
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog eller den region, du befinder dig i.

Statistik
Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan du som besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Marketing
Marketing cookies bruges til at spore besøgende på tværs af websites. Hensigten er at vise fx annoncer, der er relevante og engagerende for dig som bruger, og dermed mere værdifulde for udgivere og tredjeparts annoncører.

Kun nødvendige
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere ordentligt uden disse cookies.

Cookies fra tredjepart

Når vi anvender Google Analytics til at generere webstatistik, sender Google Analytics cookies via vores hjemmeside. I forbindelse med vores brug af Facebook, har vi indsat en såkaldt Facebookpixel på hjemmesiden, der består af en lille stump JavaScript-kode, som bruges til at registrere besøg på vores hjemmeside og sende informationer retur til Facebook. På den måde har vi mulighed for at målrette annoncer på Facebook mod personer, der tidligere har besøgt vores hjemmeside.

Tjenester på de sociale medier

Vores hjemmeside indeholder mediefunktioner som Facebook, LinkedIn og Instagram, som har deres egne privatlivspolitikker.

Vi opfordrer dig til at læse deres betingelser og vilkår samt privatlivspolitik, inden du afgiver personoplysninger, eftersom vi ikke påtager os ansvar eller forpligtelser for disse tjenester eller funktioner.

Betingelser for tilmelding til Sinaturs nyhedsbrev

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, giver du samtykke til, at Sinatur Hotel & Konference må sende dig e-mails med gode tilbud, nyt fra vores seks hoteller og inspiration. Du accepterer samtidig, at vi må behandle dine personoplysninger som anført nedenfor og i overensstemmelse med den gældende persondatapolitik.

Vi udsender i gennemsnit 1-2 nyhedsbreve om måneden.

Hvor lagres mine oplysninger?

I forbindelse med vores e-mail-marketing samarbejder vi med en tredjepart, nemlig MailChimp. MailChimp opbevarer og behandler dine personoplysninger på Sinaturs vegne i henhold til denne datapolitik og gældende persondatalovgivning for at sikre bedst mulig beskyttelse af dine personoplysninger.

Sinatur Hotel & Konference har underskrevet en databehandleraftale med MailChimp, der garanterer, at de efterlever reglerne i den nye persondataforordning.

Kan jeg afmelde mig igen?

Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsbrev, lige som du også kan opdatere dine oplysninger via linket nederst i nyhedsbrevet.

Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål til vores nyhedsbreve, er du velkommen til at kontakte os på sinatur@sinatur.dk 

Det er gratis og uforpligtende at tilmelde dig vores nyhedsbrev. 

 

Gated content

For at læse Sinaturs gated content afgives navn, efternavn, mail og telefonummer. De personlige oplysninger bruges til at målrette vores kommunikation med dig. Ved at afgivelse giver du Sinatur lov til at måtte kontakte dig med relevant markedsføring, inspiration og information. 

Behandling af personoplysninger om kontaktpersoner/mødebookere og leverandører

De persondata, vi indsamler og behandler om dig som gæst, kontaktperson eller leverandør, bruges til i forbindelse med booking af hotelophold og/eller møder/konferencer samt til kundeadministration for at sikre, vi opfylder den aftale, du har indgået med Sinatur. Dernæst benyttes de til fremsendelse af faktura samt håndtering af Sinaturs kreditorer. Formålet er alene, at vi kan give dig den bedste oplevelse hos os. Alle oplysninger bevares sikkert i vores IT-system.

Sinatur tager databeskyttelse alvorligt og lægger stor vægt på, at alle personoplysninger behandles fortroligt. Vores ansatte får løbende instruktion og undervisning i, hvordan personoplysninger tilintetgøres eller sikres, således at de ikke kommer uvedkommende i hænde.

Hvilke informationer indsamler vi om dig som kontaktperson for en virksomhed/mødebooker? 

  • Navn, adresse, telefonnummer og mailadresse
  • Virksomhedsoplysninger
  • Oplysninger på evt. øvrige kontaktpersoner

Såfremt du efter en møde/konferenceoplevelse hos os udfylder en kundetilfredshedsundersøgelse, vil denne blive gemt og opbevaret til efterfølgende brug for det pågældende hotel. Til dette formål benytter vi en tredjepart, Enalyzer, som sørger for at alle oplysninger opbevares efter gældende GDPR-regler. Det er en udvalgt gruppe af medarbejdere pr. hotel, der har adgang til disse spørgeskemaer, og der vil ikke fremgå personfølsomme oplevelser i de informationer, de ser.  

Særlige oplysninger om dig som gæst

Såfremt du i forbindelse med et besøg hos os gør os opmærksomme på et særligt forhold, vil dette blive opbevaret sammen med de øvrige informationer i din booking. Dette kunne blandt andet vedrøre allergier, kosthensyn og særlige fødevarepræferencer eller et handicap. 

Sender du følsomme personoplysninger til Sinatur, bør du sende dem i krypteret, hvis du benytter mail.

Særlige oplysninger om dig som overnattende gæst

Hvilke oplysninger har vi brug for i forbindelse med din overnatning 

  • Fulde navn
  • Fødselsdato
  • Nationalitet 
  • Fast bopæl
  • Ankomst dato
  • Type og nummer på rejselegitimation

Vi er af dansk lov pålagt registrering af rejselegitimation for gæster, der overnatter på vores hoteller.

For Danske statsborgere gælder det
I henhold til pasbekendtgørelsen stilles der krav om, at danske gæster skal registreres med angivelse af fulde navn, fødselsdato og bopæl. Hotellet kræver billeddokumentation for identitetsoplysningerne. Regler om registrering af danske gæster findes i § 31 i bekendtgørelse nr. 2693 af 28/12/2021.

Udenlandske statsborgere
I bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022 om udlændinges adgang til Danmark (udlændingebekendtgørelsen) fremgår det af § 36, at den der driver hotel,  i overensstemmelse med reglerne i persondataloven skal føre protokol eller kartotek, herunder edb kartotek, over alle ankomne udenlandske gæster. Protokollen eller kartoteket skal indeholde følgende oplysninger om udlændingen:

• fulde navn
• fødselsdato
• nationalitet
• fast bopæl
• ankomstdato
• type af og nummer på pas eller anden rejselegitimation

Bemærk dog, at nordiske statsborgere er fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation ved ophold her i landet og ved udrejse herfra til et andet nordisk land. Nordiske statsborgere kan legitimere sig ved forevisning af andre personlige dokumenter såsom f.eks. kørekort og sygesikringsbevis. Registrering af ovennævnte oplysninger foregår ved, at udlændingen personligt skal bekræfte oplysningernes rigtighed ved sin underskrift på en blanket eller lignende. Logiværten skal også ved sin underskrift eller virksomhedsstempel bekræfte, at oplysningerne er korrekte.

Oplysningerne opbevares i registeret i mindst 2 år disse oplysningern slettes automatisk.

Videoovervågning

Sinatur foretager videoovervågning af hensyn til ubudne gæster og tyveri samt som en sikkerhed for medarbejdere og gæster.Vi følger naturligvis alle gældende regler og krav til opbevaring og anvendelse af disse optagelser, og de vil kun blive tilgået i tilfælde af mistanke om kriminelle handlinger. Det er en lille kreds af betroede medarbejdere på hotellerne, der som de eneste har adgang til optagelserne. Optagelserne kan videregives til politiet eller andre såfremt det er påkrævet i henhold til lovgivningen.

Adgang til kreditkortoplysninger

Via vores betalingsudbyder har Sinatur adgang til dine kreditkortoplysninger som en garanti for din reservation. Vores betalingsudbyder sørger for det nødvendige samtykke til registrering og behandling af følsomme oplysninger.  

Deling af personoplysninger

Oplysningerne vil som udgangspunkt ikke blive videregivet til tredjepart, medmindre det er nødvendigt for opfyldelse af en aftale med dig.  
I henhold til lovgivningen er vi berettiget til at videregive oplysninger til politiet i tilfælde af svindel.  

Søger du en stilling ved Sinatur

Når du søger en stilling hos Sinatur, registreres de personoplysninger, som du selv har angivet i forbindelse med din ansøgning. Vi gemmer ikke ansøgninger medmindre du selv har givet samtykke hertil. Når du sender en ansøgning via Jobmatch/Garuda opbevares alle oplysningerne af denne tredjepart, som Sinatur har en databehandleraftale med.

Det er en begrænset medarbejderstab, der har adgang til disse oplysninger.

Såfremt der indhentes referencer på en ansøger, vil disse ikke blive gemt efter afslutning af ansættelsesprocessen. 

Ansøgere, der modtager et afslag fra os, vil få slettet deres ansøgning inden for 6 måneder efter ansøgningen har fundet sted. 

Dine rettigheder

I henhold til persondataforordningen har du en række rettigheder, som du til enhver tid kan benytte dig af til at få indsigt i, hvilke oplysninger, vi har på dig og hvordan de er opbevaret.

Rettighederne er som følger:

  • Oplysningspligt (artikel 13 og 14)
  • Ret til indsigt (artikel 15)
  • Ret til berigtigelse (artikel 16)
  • Ret til sletning (artikel 17)
  • Ret til indsigelse (artikel 21)
  • Ret til dataportabilitet (artikel 20)
  • Ret til begrænsning af behandling (artikel 18)
  • Underretningspligt i forbindelse med berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling (artikel 19)
  • Ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering (artikel 22)

Ønsker du at anmode om indsigt i dine oplysninger eller trække dit samtykke tilbage, kan du kontakte hoteldirektør, Christina Nielsen på chni@sinatur.dk

Klage

Hvis du mener, at vi behandler dine oplysninger uden at være berettigede til at gøre dette, kan du indgive en klage til datatilsynet:

Borgergade 28, 5.,
1300 København K,
dt@datatilsynet.dk
+45 33 19 32 00

Whistleblower ordning

I Sinatur har vi en såkaldt whistleblowerordning, som kan benyttes ved mistanke om mistænkelige forhold. Via et indberetningssystem kan du nemt og hurtigt indberette bekymringer om eller mistanke om forhold, som kan påvirke vores virksomhed eller menneskers velbefindende. Indberetningssystemet må ikke benyttes til bevidst falske anklager mod personer, og der må i det hele taget ikke indberettes bevidst usande oplysninger. 

Vi opfordrer til, at du anfører dit navn i indberetningen. Uanset om du gør det eller ej, beder vi dig om at oprette en sikker postbox for at gøre det mere sikkert og nemmere at kommunikere med os. 

Alle indberetninger behandles strengt fortroligt. 

Gå til indberetningssystemet her>>

Seneste opdatering af denne politik

Vores persondatapolitik bliver løbende opdateret efter gældende regler. Du kan altid se seneste opdatering her på siden. 

Senest opdateret den 23. april 2024