Ingen skaber reel forandring alene. Den skaber vi i fællesskab.
Hos Sinatur Hotel & Konference har vi arbejdet med ansvarlighed i mange år. Ikke fordi vi har alle svarene. Men fordi vi mener, at virksomheder har et ansvar for at bidrage positivt til den verden, de er en del af.
Det arbejde har lært os noget vigtigt: De største udfordringer bliver ikke løst af enkeltstående virksomheder, der forsøger at være bedre end hinanden. De bliver løst, når flere er villige til at udvikle løsninger sammen.
For hvis ikke vi flytter os sammen, så taber vi alle.
Derfor forsøger vi at arbejde åbent og ærligt med det, vi lærer undervejs. Vi deler erfaringer, indgår i partnerskaber og udvikler løsninger sammen med leverandører, gæster, medarbejdere og resten af værdikæden - fordi vi tror på, at reel forandring kræver, at flere tager del i den.
Det kræver, at vi tør være nysgerrige. Stille spørgsmål. Begå fejl — og være villige til at lære af dem. Men det kræver også, at vi tør være håbefulde. For hvis vi skal lykkes med at skabe en mere ansvarlig fremtid, kræver det, at vi kan forestille os den. Og at vi hjælper hinanden med at skabe billeder af en fremtid, der er mere ansvarlig end den, vi står i i dag.
Vi tror ikke på perfekte virksomheder. Men vi tror på virksomheder, der er villige til at tage ansvar — og til at lære undervejs.
I vores ESG Impact Rapport 2025 deler vi ikke kun resultater og data. Vi deler også erfaringer, dilemmaer og konkrete indsatser fra hverdagen på vores seks hoteller. For ansvarlighed bor ikke kun i strategien. Den begynder i hverdagen hos de mennesker, der skal føre ambitionerne ud i livet.
Vi vil gerne dele det hele med dig, så læs med her i vores seneste rapport.