Dansk
Kom forbi Sinatur i en tid, hvor julesneen falder hvid - og bliv endelig til natten er omme. Sinaturs tre fynske hoteller tilbyder magiske kulisser til en festlig julefrokost og rolige rammer til natten derpå. Hold derfor årets julefrokost med både forplejning og forputning i særklasse, når de fynske og sneklædte omgivelser indrammer den fabelagtige fest og naturskønne nattely. Så må julen komme!
Står årets julefrokost for døren, og kan du mærke, hvordan de høje forventninger banker på? Så luk naturen ind, og hold festen på en af Sinaturs fynske hoteller. Her vil du få en uforglemmelig fest med en julemenu i topkvalitet lavet på det absolut bedste fra den fynske omegn og natur.
Har du, familien, dine kolleger eller venner nogle helt særlige ønsker op til jul? Så vil de på magisk vis blive opfyldt på en af Sinaturs tre fynske hoteller. Julefrokosten vil nemlig finde sted i historiske bygninger i første parket til den fynske natur - naturligvis akkompagneret med lokal øl, god vin og gastronomi i særklasse.
Ved at holde julefrokost hos Sinatur kan du se frem til en julefrokost med det hele - hvor blandt andet de klassiske retter, som brunede kartofler, lun leverpostej og stegte sild med grov sennep, kan være at finde på hotellernes magiske julebuffet. Selvfølgelig sammen med sød portvin, kolde anretninger og andre hjertevarme retter lavet af den fynske omegn.
Hos både Hotel Gl. Avernæs, Hotel Sixtus og Hotel Storebælt kan du gå ombord i den store klassiske julefrokostbuffet eller få mindre serveringer med hjertevarm julefryd, der alle er lavet fra bunden af gode, lokale råvarer fra henholdsvis Sydfyn, Middelfart og Nyborg. Er selskabet mere til fri bar og dét ekstra, der gør aftenen helt unik, så kan I også vælge at bestille en julefrokost med det hele, hvor både drikkelse, natmad og overnatning er med i prisen. Så kan julemagien forlænges, idet morgendagen byder på sneklædte udsigter fra værelset og smagfulde overraskelser på morgenbuffeten.
Forlæng festen, og slip for besværet med at skulle køre hjem efter julefrokosten. Sinatur giver mulighed for overdådig overnatning med naturen som nærmeste nabo, så du får en stille nat med mulighed for at høre englenes dalen i skjul. Dét er en god start på den glade, dejlige jul.
Hos Gl. Avernæs kryber du under dynen i værelser, der konnoterer blot og bar badehotelstil, mens du under både Sixtus’ røde tegl og bag Storebælts vidtstrakte vinduer kan gå til ro på lyse værelser lige i vandkanten. Samtidig kan du nyde frisk kaffe og vand ad libitum dagen derpå på alle de fynske hoteller - mens den spektakulære natur nok skal få dig på fode igen efter gårsdagens flæskesteg og festlige øl.
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold