Sådan arbejder vi videre med ansvarlighed i en foranderlig verden
Hos Sinatur Hotel & Konference er ansvarlighed ikke et parallelt spor til forretningen. Det er en integreret del af den måde, vi driver vores hoteller på.
I vores ESG Impact Rapport 2025 deler vi både resultater, erfaringer og de dilemmaer, vi har mødt undervejs i vores arbejde med ansvarlighed.
Rapporten giver blandt andet indblik i, hvordan arbejdet med ansvarlige indkøb, due diligence og leverandørsamarbejder i 2025 er blevet mere konkret og integreret i hverdagen. Samtidig samler den resultater og erfaringer fra vores arbejde med blandt andet klima, gastronomi, ressourcer og cirkulære principper – og viser, hvilken rolle medarbejdere, kultur og ordentlighed spiller i arbejdet.
Men rapporten handler ikke kun om resultater. Den handler også om at holde fast i arbejdet i en tid præget af usikkerhed, forandring og komplekse dilemmaer. For vi tror ikke på, at ansvarlighed handler om at have alle svarene på forhånd. Vi tror på vigtigheden af at blive ved med at stille spørgsmål, lære undervejs og udvikle løsninger sammen med andre.
Netop derfor fylder håb, nysgerrighed og handling også i rapporten. For os handler ansvarlighed om at tage stilling, handle på den viden, vi har, og være åbne om det, vi stadig arbejder med.
Vi håber, rapporten kan inspirere til nye samtaler, fælles refleksioner og mere samarbejde om ansvarlighed i hospitalitybranchen.
God læselyst.